Gå videre til hovedindholdet

Om børneopdragelse og ansvaret for de kommende generationer

I Vandrer mod Lyset fremsættes den tanke, at mindreårige børn ikke bør overdrages i fremmedes varetægt til opdragelse og fremmedes omsorg, men at denne opgave som en pligt påhviler forældrene, særligt mødrene.

Det er en pligt, siges det, for forældre at skabe et lyst og fredeligt hjem for børnene, og at give sine børn en så god ballast som muligt, så børnene senere kan møde voksenlivets udfordringer og byrder, og så forældrene med god samvittighed kan sige, at hvis børnene fejler som voksne, er det deres eget ansvar.

Opgaven med at give børnene åndelige værdier såsom fredskærlighed, ærlighed og sandhedskærlighed påhviler særligt mødrene, mens de materielle værdier og livsfornødenheder primært er fædrenes ansvar.

Hvordan lyder disse ord og tanker i dag og om vores samfund?

Man snakker meget om ligestilling, om minimumsnormeringer i daginstitutioner for børnenes skyld og om curlingforældre. Derudover har vi legal adgang til provokeret abort.

Er disse ting til gavn for børn, og lever vi her op til Vandrer mod Lysets ophøjede tanker?

Hvis man virkelig bekymrede sig om børns tarv, er fx minimumsnormeringer i daginstitutioner ikke ægte omsorg for børnene, men især mødre burde i så fald selv passe og drage omsorg for deres egne børn.

At kvinder kræver lige løn for lige arbejde og fx ønsker bedre repræsentation i bestyrelser og lederjobs er rimeligt - men kun hvis man ikke har mindreårige børn. I så fald er hovedansvaret børnene og ikke erhvervskarrieren.

Det er heller ikke i barnets tarv at blive båret frem i verden på hænder og fødder og blive pakket ind i vat og pylret om, så de bliver ude af stand til senere åbent at møde livet og livets kræfter.

Det er selvfølgelig heller ikke i barnets tarv, at vi har legal adgang til provokeret abort, eller at mennesker der ved at de lider af en alvorlig og arvelig sygdom sætter børn i verden.

Det første undergraver barnets (fostrets) retssikkerhed og generelt respekten for livet, og hvis man ved at man lider af en alvorlig sygdom som kan nedarves til afkommet, bør man ikke sætte børn i verden. Man bør så - ikke abortere fostret - men - så vidt det er muligt (fx gennem (frivillig) sterilisation) -undgå graviditet. Dette påhviler både kvinder og mænd og er deres fælles ansvar.

I det hele taget må vi sige, at her er et område, hvor vestlige kvinder og mænd kan lære meget af mennesker med ikke-vestlig baggrund. Det er mit indtryk, at ikke-vestlige kvinder i vid udstrækning ønsker selv at opdrage og drage omsorg for deres børn. Men dette ønsker man fra politisk side at forhindre ved at tvinge ikke-vestlige kvinder ud på arbejdsmarkedet - til skade for børnene.

Det bør ikke betragtes som et krav eller en pligt, hverken for vestlige eller ikke-vestlige kvinder, at sende deres børn i daginstitutioner. Sætter man børn i verden er det ens egen pligt at sørge for børnenes opdragelse og at drage ægte omsorg for dem, og det bør ikke overlades i fremmed varetægt.

Det signal man sender til børnene ved konsekvent at sende dem i daginstitutioner og på den måde overdrage dem i fremmedes varetægt er, at mødrenes erhvervskarriere og selvrealisation er vigtigere end dem, og det lider de under.

Sætter man børn i verden, er de det vigtigste. Man bør som en menneskepligt og for børnenes skyld selv drage omsorg for sine egne børn.

På dette område sejler forholdende i dag i de vestlige samfund og det er en af de ting vi bør rette op på. For børnenes og de kommende generationers skyld.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Metode til reformation af alle verdens religioner

Gud er Lysets og kærlighedens og Livets Almagt og Herre; og Han er derudover et uendelig mildt Væsen

Denne opfattelse har jeg dels fra Vandrer mod Lyset, dels fra personlige åbenbaringer.

Derfor kan vi opstille følgende metode til reformation af alle verdens religioner, for eksempel jødedommen, alle typer kristendom og alle islamiske traditioner:

At filtrere alle religioner og deres tekster, traditioner og praksis gennem dette billede af Gud.

Hvis vi gør det, vil det være klart:

At al forfølgelse af anderledes troende og tænkende - også af dem der ikke tror - er af det onde og ikke er i samklang med den sande Gud.

At al dødsstraf, alle krige, al vold og al fordømmelse og intolerance i Guds navn ligeledes er af det onde og må ophøre.

Hvis disse tanker engang vinder hævd blandt mange, må vi forstå, at de der ikke vil anerkende dette gudsbillede som sandhed og lægge det til grund for deres livsførelse, har ret til frit og uden sanktioner og forfølgelse at tro - eller ikke tro - som de vil.

K…