Gå videre til hovedindholdet

Flygtninge og selvopholdelsesdriften

Ifølge Vandrer mod Lyset skriver selvopholdelsesdriften sig direkte fra mørket, det onde, og er netop en fællesmenneskelig drift og ikke et individuelt instinkt.

Vandrer mod Lyset skelner generelt mellem drifter og instinkter på den måde, at vores drifter er nedlagt i os af vores skabere (de ældste; skaberne af det fysiske legeme, ikke af vores ånd, som er skabt af Gud) og er fælles for alle mennesker, mens instinkter er erhvervet gennem individernes livsførelse og ikke er fælles for alle.

At selvopholdelsesdriften skriver sig fra mørket, illustreres for eksempel af situationen omkring flygtningestrømmene i verden i dag:

Mennesker der flygter fra krig eller sult handler indlysende primært ud fra selvopholdelsesdriften.

Og vi der lever i lande, hvor der heldigvis er fred, kan føle os eksistentielt truede af disse flygtninge, af den fremmede kultur de medbringer og deres blotte antal. Vil de omforme vores samfund, skubbe os ud, overtage vores land, skabe splid og konflikt, kommer de med fred eller vold osv?

Da der nu er disse to grupper, flygtninge og indfødte, der tænker og i vid udstrækning handler ud fra selvopholdelsesdriftens stærke impulser ud fra en følelse af eksistentiel trussel, forklarer det de stærke og negative reaktioner og fjendskaber mellem dem, da begge grupper handler ud fra en drift, der altså skriver sig direkte fra mørket:

Det vi ser er et sammenstød mellem to grupper af menneskers modsatrettede selvopholdelsesdrift.

Men hvordan håndterer vi mest konstruktivt dette forhold?

Vandrer mod Lyset anbefaler for de stærke mørkedrifters vedkommende, at man søger at dæmpe disse drifter. Helt fjerne dem kan vi nok ikke. Men vi kan sørge for ikke blindt at handle ud fra dem.

Det første skridt til det er at erkende sagens sammenhæng som for eksempel i tilfældet med flygtningestrømmene i verden i dag. Det er ikke konstruktivt hverken at lukke øjnene for det eller blindt at handle ud fra drifterne (hvilket for eksempel kan give sig udslag i racisme).

For det første må vi altså erkende sagens sammenhæng og natur og dernæst søge at dæmpe driften og ikke lytte til demagogers talen til det laveste i os; de der puster til driftens ild og som fisker i rørte vande (de af driften oppiskede følelser af frygt, vrede og had).

For det andet kan vi bevidst lytte til den indre stemme, samvittigheden, der taler til det bedste i os, en stemme, der i det konkrete tilfælde med flygtninge måske kan udtrykkes eller oversættes til den etik, jeg tidligere har formuleret:

At vi bør behandle mennesker i nød som vi selv ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i deres situation, eller generelt at behandle den anden som var det en selv.

Hvis vi selv var på flugt, hvis vi havde mistet alt, måske familie og slægtninge, hvis vi var truet på livet, hvis vores land var hærget og ødelagt af krig eller fattigdom; hvordan ville vi så selv ønske at blive behandlet?

Hvis vi da ville ønske beskyttelse, tryghed, rum, imødekommenhed og respekt er vi så ikke forpligtet til at yde disse ting til mennesker, som rent faktisk står i denne ulykkelige situation lige nu?

Hvis vi yder denne hjælp, kunne det jo tænkes, at vi selv ville kunne modtage den samme hjælp, hvis vi engang selv skulle stå i en tilsvarende situation.

Derfor kan dels en erkendelse af forholdet, dels at søge at dæmpe den stærke drift og dels ved at sætte en bevidst og forsvarlig etik ind mod de stærke impulser og drifter som vi alle rummer måske mildne den situation verden står i i dag, hvor så mange mennesker må flygte for blot at overleve.

Dette bør vi gøre selv om det koster - materielt og mentalt. For en etiks værdi er - som med kærlighed - det den koster os.

Hvis vi er parate til at betale prisen kan vi samtidig hæve det etiske niveau i verden og i os selv.

Hvis ikke - er etik og respekt for mennesker kun ord - og verden bliver derefter.

Tilføjelse (15.1.2020) efter en debat på Facebook:

Det jeg taler for er ikke en isoleret dansk humanistisk enegang i flygtningespørgsmålet a la Sverige (eller Tyskland) men en overstatslig løsning fra alle lande, hvor der er fred, og som derfor kan yde beskyttelse og asyl.

For at en sådan løsning kan realiseres, har vi brug for en overstatslig myndighed - en Verdensregering - som i så mange andre tilfælde og politiske problemområder, hvor nationalstaternes snævre mandater og interesser blokerer for internationale løsninger på internationale problemer;

Således er en Verdensregering ønskelig i alle spørgsmål om krig og fred i en tid med masseødelæggelsesvåben, klimakrise, skattely, den truede biodiversitet osv.

(Se eventuelt tidligere skriverier om rationalet bag en Verdensregering)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Metode til reformation af alle verdens religioner

Gud er Lysets og kærlighedens og Livets Almagt og Herre; og Han er derudover et uendelig mildt Væsen

Denne opfattelse har jeg dels fra Vandrer mod Lyset, dels fra personlige åbenbaringer.

Derfor kan vi opstille følgende metode til reformation af alle verdens religioner, for eksempel jødedommen, alle typer kristendom og alle islamiske traditioner:

At filtrere alle religioner og deres tekster, traditioner og praksis gennem dette billede af Gud.

Hvis vi gør det, vil det være klart:

At al forfølgelse af anderledes troende og tænkende - også af dem der ikke tror - er af det onde og ikke er i samklang med den sande Gud.

At al dødsstraf, alle krige, al vold og al fordømmelse og intolerance i Guds navn ligeledes er af det onde og må ophøre.

Hvis disse tanker engang vinder hævd blandt mange, må vi forstå, at de der ikke vil anerkende dette gudsbillede som sandhed og lægge det til grund for deres livsførelse, har ret til frit og uden sanktioner og forfølgelse at tro - eller ikke tro - som de vil.

K…