Gå videre til hovedindholdet

Magtens anatomi 2

Hvis mennesket principielt er frit flyder en række konsekvenser heraf:

Så er alle mennesker frie; det er ikke sådan at syrere er født ufrie, amerikanere og europæere frie, singalesere ufrie osv. Det gælder så som en universel sandhed, at alle mennesker er frie.

Nu kan vi være frie i et vist omfang og begrænsede i en anden forstand. Vi er ikke frie til at flyve som fugle eller rejse ved tankens kraft, løbe med lydens hastighed og mange andre ting, som nogle måske ønsker men ikke kan.

Men med hensyn til valget mellem godt og ondt; eller i politisk sammenhæng mellem ret og uret; er vi frie. Vores domsvæsen og domslogik bygger i hvert fald på denne tanke, da det ikke giver mening at dømme nogen hvis ikke vi har frihed til at følge eller bryde loven.

Hvis vi altså antager frihed som en grundegenskab ved mennesket, så følger endvidere, at enhver regering der regerer ved tvang, handler mod menneskets grundlæggende natur, og i den forstand er illegitim.

Hvorimod en regering eller udøvende magt, der ikke udstrækker sin magtudøvelse videre end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver lov som er vedtaget af den lovgivende magt, er legitim.

Dette gælder universelt som følge af menneskets principielle og universelle frihed.

Dermed er enhver krig, enhver tvangslov og ethvert diktatur og andre former for politisk tvang illegitime. Dette følger også af menneskets universelle frihed og selv om visse regeringer og statsmagter skulle praktisere anderledes; for disse regeringer og deres love er ifølge argumentet illegitime.

En magthaver kan ikke gemme sig for den universelle menneskeret eller menneskets principielle frihed med henvisning til et lands indre anliggender eller sin egen - illegitime - magt. En hersker der forsøger dette forbryder sig mod menneskets - frie - natur. Han kan ikke gemme sig og unddrage sig så meget mindre som den inderste frie natur også er hans egen.

Altså: Den magt der hersker ved tvang er illegitim og den magt der stiller sine borgere frit i respekt for menneskets natur er legitim.

Men dette giver ikke borgeren grønt lys til at gøre hvad som helst. Han står til regnskab for den dømmende magt, der må dømme (og bør dømme humant og ud fra en tanke om hvordan det ville være selv at modtage den dom man fælder) ud fra de af den lovgivende magts vedtagne love.

Således bør såvel den lovgivende, udøvende og dømmende magt virke i overensstemmelse med menneskets principielle og universelle frihed og ud fra en tanke om og forståelse for, hvordan det ville være selv at være underlagt den magt man udøver.

Kun på den måde kan en regering og generelt en magtudøvelse være legitim og human.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…