Gå videre til hovedindholdet

De evige sandheder

Findes der sådan noget som evige sandheder, eller må vi tænke, at al viden er relativ og tidsbunden?

På trods af at videnskaben i dag synes at bekræfte det sidste, at viden er relativ og tidsbunden idet nye opdagelser hele tiden erstatter ældre videnskabelige resultater, kun for selv senere at blive erstattet af andre, vil jeg forsøge denne tanke:

Lysets sandheder er de evige sandheder

At nutidige videnskabelige resultater hele tiden veksler kan ses som et udtryk for det man kalder den selvkorriggerende videnskab og metode.

Det gode og sunde ved denne metode er, at intet er hævet over retten til undersøgelse. Alt er principielt åbent for undersøgelse og man søger efter sandheden hvorhen så denne søgen bringer forskeren. En videnskabelig undersøgelse starter med åbne spørgsmål ideelt set uden forudfattede meninger, og accepterer sandheden hvor man finder den, også selv om det går imod etablerede sandheder og hævdvundne videnskabelige resultater.

Men hvis min tanke er rigtig; at der findes evige sandheder og at disse er lysets sandheder; så må der findes sandheder og videnskabelige resultater som ikke lader sig omstøde. Her er det dog vigtigt at fastslå, at disse formodede sandheder ikke hæves over retten til at blive undersøgt i en slags videnskabelig dogmedannelse.

Hvordan kunne en sådan videnskab og metode se ud?

Hvis vi tager John Lockes inddeling af videnskaberne (An essay of human understanding) som efter hvad jeg kan se er en af de klareste opfattelser der er formuleret, så har vi en fornemmelse af videnskabens områder (jeg vælger her at bruge lidt andre ord end Locke):

I. Physica; hvormed menes erkendelse af fænomener; ikke kun fysiske fænomener men også fænomener og begreber som traditionelt hører under metafysikken (fx 'sjæl', 'eksistens', 'tid', 'rum', 'Gud' osv)

II. Ethica; hvormed menes hvordan vi omsætter viden om fænomener (Physica) til hensigtsmæssige og etisk forsvarlige handlinger (Locke kalder det 'Practica')

III. Semiotik; hvormed menes de tegn vi bruger for vores tanker og ideer indenfor Physica og Ethica; fortrinsvis ord men også symboler; fx yin yang tegnet, korset, halvmånen osv

Hvis vi betragter Ethica og igen støtter os til Locke, så skulle det være muligt at formulere en etik, som er lige så klar og sikker som Euklids geometri idet vi forsøger at give etiske bud efter den intuitive tænknings metode; fx det jeg tidligere har kaldt en rationel og universel etik:

1) At behandle mennesker i nød som vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi var i samme situation;

2) Ikke at tilføje andre smerte ud fra en forståelse af hvor ondt det ville gøre på os selv hvis vi var i den andens sted;

3) Og at elske hinanden som brødre og søstre ud fra vores egen længsel efter og behov for kærlighed.

Dette opfatter jeg som eksempler på lysets etiske og evige sandheder. Det er sikkert muligt at give en del mere.

Men målet med dette indlæg er først og fremmest at sige, at hvis der findes evige sandheder, så skal de søges i lyset og være inspireret af det.

Det er dog lidt kompliceret i denne verden, hvor intet er rent lys og kun godt og hvor det meste af vores viden og erkendelse er tilnærmet.

Det jeg prøver at give er en fornemmelse af retningen: Lyset.

En svaghed som synes iboende al videnskab er vanskeligheden ved at formulere ubetvivlelig erkendelse idet en tanke eller en teori kræver en begrundelse eller et bevis, der igen kræver en begrundelse og et bevis og således i uendelighed. Der hvor analysen og beviset stopper i denne uendelige kæde (og man er nødt til at stoppe et sted) er det mulige angrebspunkt og svagheden.

Dette forhold er dels en svaghed og en åbning for kritik; enhver teoris (også den her fremsatte) sprække hvorind kan drives kritikkens og tvivlens kile; dels en mulighed for yderligere eller uddybet erkendelse og viden.

Alt kan betvivles og alt kan være tilfældet. Sådan synes det umiddelbart at være.

Men hvis der alligevel findes evige sandheder, og hvis vi forudsætter at alle vil bøje sig for sandhedens (og ikke budbringerens) autoritet, hvis sandheden findes og formuleres, så må den findes i retning af lyset.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …