Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel Verdensregering - historisk baggrund

For at sandsynliggøre at der engang i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid vil være mulighed for en forenet og fredelig verden under en fælles regering, vil jeg kort opridse den historiske udvikling fra den tid, hvor mennesker levede i spredte stammer og til i dag:

De første mennesker levede ifølge Vandrer mod Lyset i uordentlige flokke under ledelse af en eller flere mænd.

Af disse uordentlige flokke opstod, da menneskene blev begavet med åndeligt liv, nomaderne.

På et tidspunkt da mennesker opgav nomadelivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr; da mennesker altså blev bofaste, opstod behovet for egentlig lovgivning og domsvæsen, jura, for at regulere fordelingen og beskyttelsen af fast ejendom og jord, hvilket udviklede sig til ideen om den private ejendomsret.

Senere organiserede disse agerdyrkere sig i fællesskaber, sammenslutninger af landbrug, for at beskytte sig selv og jorden. Disse sammenslutninger af landbrug blev derefter til egentlige byer med fælles styrelse og myndigheder.

Af de små landsbyer opstod efterhånden som menneskelige opfindelser og teknologi udviklede sig, større byer med industri og handel - igen under fælles styrelse og myndighed.

Et eksempel på dette er de græske bystater (Athen, Sparta, Korinth osv).

Disse egentlige byer eller bystater slog sig med tiden sammen i lande eller nationer med fælles styrelse og myndighed for at beskytte borgerne og for at skabe større rigdom.

Senere igen eller samtidig med oprettedes alliancer af nationer; igen til beskyttelse af borgere, ejendom og land mod fjendtlige nationer eller alliancer.

Der er vi nu.

Vi ser altså at der over tid er pågået en stadig centralisering af magten over stadig større landområder og ejendom; ud fra det eksistentielle behov for beskyttelse og mulighed for velstand.

Det næste logiske skridt er en fælles global regering, sammensat af repræsentanter fra alle nuværende nationer under den fælles myndighed og lov.

Behovet for en sådan er det samme som altid i historien: Behovet for beskyttelse af liv og ejendom.

Hidtil - hvis denne historiske proces er skitseret korrekt - er bevægelsen altså foregået sådan:

Uordentlige menneskeflokke - stammer - nomader - landbrug - landsbyer - byer og bystater - stater eller nationer - sammenslutninger af stater og nationer - ?

Der er ingen der siger at denne proces stopper med nutidens  nedfrosne politiske klima.

Sandsynligvis vil man på et tidspunkt - dog ikke med et snuptag - indse behovet for et - måske - sidste politisk skridt:

Verdensregeringen.

Og dermed vil vi - foreløbig - afslutte den historiske proces hen mod den globale fred og velstand som mange drømmer om; ikke en verden under en diktatorisk magt som kun skaber fattigdom og elendighed; men en verden forenet frivilligt med det formål at skabe fred, sikkerhed for liv og ejendom og materiel og åndelig rigdom.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…