Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel Verdensregering - historisk baggrund

For at sandsynliggøre at der engang i en forhåbentlig ikke alt for fjern fremtid vil være mulighed for en forenet og fredelig verden under en fælles regering, vil jeg kort opridse den historiske udvikling fra den tid, hvor mennesker levede i spredte stammer og til i dag:

De første mennesker levede ifølge Vandrer mod Lyset i uordentlige flokke under ledelse af en eller flere mænd.

Af disse uordentlige flokke opstod, da menneskene blev begavet med åndeligt liv, nomaderne.

På et tidspunkt da mennesker opgav nomadelivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr; da mennesker altså blev bofaste, opstod behovet for egentlig lovgivning og domsvæsen, jura, for at regulere fordelingen og beskyttelsen af fast ejendom og jord, hvilket udviklede sig til ideen om den private ejendomsret.

Senere organiserede disse agerdyrkere sig i fællesskaber, sammenslutninger af landbrug, for at beskytte sig selv og jorden. Disse sammenslutninger af landbrug blev derefter til egentlige byer med fælles styrelse og myndigheder.

Af de små landsbyer opstod efterhånden som menneskelige opfindelser og teknologi udviklede sig, større byer med industri og handel - igen under fælles styrelse og myndighed.

Et eksempel på dette er de græske bystater (Athen, Sparta, Korinth osv).

Disse egentlige byer eller bystater slog sig med tiden sammen i lande eller nationer med fælles styrelse og myndighed for at beskytte borgerne og for at skabe større rigdom.

Senere igen eller samtidig med oprettedes alliancer af nationer; igen til beskyttelse af borgere, ejendom og land mod fjendtlige nationer eller alliancer.

Der er vi nu.

Vi ser altså at der over tid er pågået en stadig centralisering af magten over stadig større landområder og ejendom; ud fra det eksistentielle behov for beskyttelse og mulighed for velstand.

Det næste logiske skridt er en fælles global regering, sammensat af repræsentanter fra alle nuværende nationer under den fælles myndighed og lov.

Behovet for en sådan er det samme som altid i historien: Behovet for beskyttelse af liv og ejendom.

Hidtil - hvis denne historiske proces er skitseret korrekt - er bevægelsen altså foregået sådan:

Uordentlige menneskeflokke - stammer - nomader - landbrug - landsbyer - byer og bystater - stater eller nationer - sammenslutninger af stater og nationer - ?

Der er ingen der siger at denne proces stopper med nutidens  nedfrosne politiske klima.

Sandsynligvis vil man på et tidspunkt - dog ikke med et snuptag - indse behovet for et - måske - sidste politisk skridt:

Verdensregeringen.

Og dermed vil vi - foreløbig - afslutte den historiske proces hen mod den globale fred og velstand som mange drømmer om; ikke en verden under en diktatorisk magt som kun skaber fattigdom og elendighed; men en verden forenet frivilligt med det formål at skabe fred, sikkerhed for liv og ejendom og materiel og åndelig rigdom.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst