Gå videre til hovedindholdet

Hjernen og hjertet

Ifølge Vandrer mod Lyset har mennesket tre legemer: Et åndeligt, et astralt og et fysisk. Dermed har vi også tre hjerner: En åndelig, en astral og en fysisk.

Den åndelige hjerne er center og hjemsted for vores egentlige personlighed, vores bevidste tanker.

Den astrale hjerne rummer en del af vores hukommelse og vores drifter og instinkter. Den fysiske hjerne fungerer med et billede som det instrument - fx en violin - som ånden spiller på.

Stadig kan vi læse ud af Vandrer mod Lyset at vi også har tre hjerter (da vi har tre legemer): Et åndeligt, et astralt og et fysisk.

Når jeg i det følgende benytter udtrykkene hjerne og hjerte mener jeg den åndelige hjerne og det åndelige hjerte.

Når vi mennesker søger bevidst at forstå verden og livet benytter vi i første omgang hjernen. Men udover hjernen bruger vi også hjertet i erkendelsen. Det er det jeg mener når jeg tidligere har nævnt dette med at sætte viden og intelligens i relation til det indre menneske, eller vi kunne kalde det den følelsesmæssige erkendelse af verden.

Hjertet er på en måde dommer i spørgsmål om godt og ondt, sandhed og løgn og tro, håb og tvivl. Derudover er hjertet centeret for kærligheden.

Med hjernen forsøger vi at forstå det gode og det ondes natur. Etik er hjertets sans for godt og ondt.

Med hjernen danner vi erkendelsesmæssige og intellektuelle analyser og synteser; med hjertet dømmer vi om deres sandhed.

Med hjernen søger vi intellektuelt at forstå fx religiøse trossystemer; med hjertet tror, håber og tvivler vi.

Med hjernen søger vi at forstå kærlighedens natur; med hjertet elsker vi.

Hjernen og hjertet er derfor helt centrale elementer i vores erkendelse og liv. De supplerer hinanden i både erkendelse og liv og en erkendelse der ikke tager højde for begge dele er kun halv.

En ren intellektuel erkendelse af verden og livet mangler hjertets dybde og perspektiv og sans for proportioner.

Først når erkendelsen spørger hjertet om en erkendelses vigtighed og eksistentielle mening, får erkendelsen egentlig værdi.

En erkendelse uden hjertets perspektiv og dybde og følelse er som en maskine eller et system der nok kan fungere men som mangler livets varme.

Eller i et andet billede: Hjertet er erkendelsens og livets salt; det der giver erkendelsen og livet smag.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…