Gå videre til hovedindholdet

Stolpe ind, Stolpe ud

Om det stod skrevet i stjernerne eller måske i generne eller andre steder hvor den slags kan tænkes at være skrevet - er svært at sige. Måske var det skrevet henkastet og i al hast af tilfældets blinde gud.

Hvorom alting er: De berømte tvillinger fra Nansensgade, Jan og Jens, var så forskellige som nat og dag, eller salt og peber, eller ild og vand.

Jan var - heldig. Udpræget og usandsynlig heldig. Så heldig, at han kunne være blevet koncerndirektør for en af landets - eller verdens - allerstørste selskaber. Eller han kunne - hvis han havde slået sig på politikken - ene mand have afskaffet demokratiet og genindført enevælden og selv blive konge; og dermed indfriet enhver normal mands inderste drømme.

Jens var - uheldig. Udpræget og usandsynlig uheldig. Det afgørende bevis for det vil jeg fortælle senere.

Så forskellige og så ulige begunstiget af Fortuna var de, at de - med gadens aldrig svigtende visdom - snart fik tilnavnene Stolpe ind og Stolpe ud.

En dag - tvillingerne var da vel en 16 eller 17 år gamle - brød Stolpe Ud sammen under presset fra en fjendtlig og skræmmende verden; og hans far kørte ham ud på Psykiatrisk og lod ham blive der.

Imens tjente Stolpe Ind sin første million ved spekulation i aktier.

På psykiatrisk afdeling vedblev Stolpe Ud at være forfulgt af uheldet. Når han snakkede med de andre patienter eller personalet endte det som regel med, at det var ham der måtte trøste de andre; patienter og personale brød ofte sammen i gråd ved at høre hans livs nederlag og pinsler og vedvarende vanskæbne; og så måtte han række dem sit lommetørklæde og trøste så godt han kunne.

Så en dag vendte lykken. Eller gjorde den? Jens Stolpe Ud skulle tale med afdelingens overlæge, dr. Tics. Om overlægen bare havde en dårlig dag, eller om han omsider brød sammen under byrden af at skulle hjælpe mennesker der konstant blev forfulgt eller regelmæssigt besøgte andre og dybere og ukendte dimensioner og verdener - ved vi ikke.

Men denne dag da Stolpe Ud trådte ind på overlægens kontor, modtog lægen ham siddende på stolen med spredte ben, og da han så Stolpe Ud, klaskede han hænderne sammen og råbte:

- Aha! Der har vi ham! Liten angst? Ingen apetite? Nur rolich? Her! Liten pille! Nichts weiter!Vertich!

Dr Tics jonglerede behændigt med en lille blå pille.

- Liten pille! Keine angst! Hopla!

Og overlægen kastede pillen i vejret og greb den med munden og væk var den.

Så tøffede han med små skridt hen til Stolpe Ud og lagde sig for hans fødder idet han udstødte nogle små klukke- og smaskelyde.

- Liten pille. Yum yum. Liten doktor ikke bange mer'.

Stolpe Ud strøg blidt lægen over håret og lægen stak tommelfingeren i munden - og faldt trygt i søvn.

Imens blev Stolpe Ind påkørt af en lastbil på sin cykel på vej ud til afdelingen hvor Stolpe Ud var indlagt. Han var død på stedet.

Og således skiftede heldet - eller gjorde det? - til sidst da held og uheld slap op samtidig.

Dog; når vi ser Stolpe Ud liggende utrøstelig på sin brors grav idet han forsøger at grave ham op eller selv komme ned til ham -

Hvem kan så sige om ikke held og uheld vedbliver - hvor den slags end er nedskrevet; i de flygtige stjerner eller løst og tilfældigt nedkradset af tilfældets blinde magter.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…