Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (7)

Hvis analysen er korrekt; at mennesket politisk og økonomisk primært drives af egennytte indadtil gennem ekspansion udadtil, og dermed krig;

Så er det enkelt at opstille en fredens dynamik ved at spejle denne drivkraft i sin modsætning:

At en forenet menneskehed og en verden i fred må drives af ønsket om at berige - ikke sig selv - men andre og derigennem berige sig selv både menneskeligt og økonomisk og politisk.

Denne model møder dog i hvert fald tre vanskeligheder:

1) Den menneskelige natur

2) Menneskets dødelighed

3) De nuværende stater og nationers særpræg og organiske helhed

Med hensyn til det første så er menneskets natur nu endnu så egoistisk og stridbar at en politisk og økonomisk verdensorden baseret på ønsket om at berige sig selv ved at berige andre er helt urealistisk.

Men i det lange løb kan denne natur ændre sig. Det er ingen naturlov, at mennesker altid og i al fremtid fortrinsvis vil drives af selviskhed. Over nogle tusind eller titusinder af år kan billedet langsomt tippe til fordel for det uselviske og næstekærlige.

For vi drives jo ikke kun af det selviske. Mange giver udtryk for, at de oplever den største menneskelige tilfredsstillelse ved uegenyttige handlinger fx gennem frivilligt humanitært arbejde.

Hvis Vandrer mod Lysets beskrivelse af vores langsomme, rolige udvikling og forædling er korrekt, så kan billedet se helt anderledes ud om nogle tusind år.

Når spørgsmålet alligevel er relevant i dag er det ikke mindst på grund af de våben vi i dag råder over.

Men netop dette hænger sammen med det andet punkt:

Vi er dødelige og skrøbelige og derfor tilbøjelige til at forsvare os - og angribe - med alle midler. Men da disse midler i dag er så grufulde, er det netop i vores interesse allerede nu at søge at nå til en global fredskonsensus af hensyn til vores fælles overlevelse.

Det sidste punkt, nationernes særpræg og karakter, skal man være varsom med at overse.

Men de nuværende nationer er jo ikke fremstået med et fingerknips. Langsomt er de groet frem ud fra en indre nødvendighed og fælles behov og karakter.

Det samme kan blive tilfældet med den forenede verden; langsomt må den gro frem og tage form ud fra naturlige behov som en organisme og ikke som et skrivebordsprojekt eller akademisk øvelse;

Og den må gro frem ud fra - stadig mere presserende behov - for overlevelse og menneskets iboende trang til og behov for fred og stabilitet for at kunne skabe værdier; menneskelige og materielle; og ikke ødelægge dem eller udslette os selv.

På den måde udstiller de vanskeligheder vi møder ved den mulige og rationelle forenede verden et af vores ældste etiske problemer:

At teknologien - på godt og ondt - udvikler sig hurtigere end menneskenaturen; vores evne til at ødelægge overstiger tempoet for vores etiske forædling og trangen til at bygge op, så vi spidsformuleret stadig er stenaldermennesker - med atomvåben.

En Verdensregering med i første omgang myndighed til at lovgive om og håndhæve nationernes indbyrdes fred og til at beskytte miljøet er vores bedste - og måske eneste - mulighed og chance for at overleve.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

EU som økonomisk og politisk projekt

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt.

Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne.

Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU.

Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise:

Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa.

Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræbelse; en …