Gå videre til hovedindholdet

Portræt af Jens Stolpe Stormund Ordknap

Jens Stolpe Stormund Ordknap var af natur - genert.

Det var ikke fordi han ikke havde noget at sige eller var bange for mennesker;

Men han søgte altid i dybden, ville forstå mennesker og han kunne lide dem.

Hans trang til at søge bag om ting og finde deres grund og egentlige betydning havde bibragt ham tilnavnet Gollum.

Ikke at han var ked af det. Mere af så meget andet.

Hans evne til dyb eftertanke og en - skal vi sige - vis forsigtig og påpasselig omgang med ord var i nogle sammenhænge et handicap og en kilde til hemmelig græmmelse.

Til familiefester - Jens var ungkarl - rødmede han når nogen spurgte til hans syn på æg til karrysild, skulle man eventuelt også komme kapers på? - han følte en let lammelse i tanken hvis en spurgte om hans mening om Venstres lovforslag om skattefri frynsegoder for privatansatte - og helt perpleks blev han ved spørgsmål om fordelene ved offentlig transport eller privatbilisme.

Hvad kunne det alt sammen betyde? Hvad var det de andre vidste som han ikke vidste? Hvad var det han ikke forstod eller ikke kunne?

Så tænkte han dybt og det gav ham en følelse af beklemthed og et let forpint udtryk i ansigtet og blikket.

Er livet en zoo? Spurgte han sig selv. Kom og se dyrene. Løverne fodres hver mandag klokken 14.

Hvad driver dem? Spurgte han sig selv. 1% mindre eller mere i skat? Bødens størrelse ved forkert parkering? Udsigten til valg/snestorm/bankkrak?

Er det jeg ikke forstår at der intet er at forstå, at det hele er ligegyldigt, er livet en zoo? Kom og se giraffen blive aflivet lørdag klokken 10-11. Se Knut få en sæl galt i halsen. Se elefanten danse rumba på tirsdag. Tag børnene med.

Fuck! Tænkte han en dag. Jeg skider på det hele. Rockn' Roll. Jeg gider ikke tænke mere. Jeg går på druk, jeg vil have noget på den dumme, jeg vil være rig, jeg vil være menneske, jeg vil leve.

Sidst jeg så ham kørte han rundt på en 30 år gammel Puck Maxi med mælkekasse nede ved grillen.

Jeg så ham gå ind rygende på en cerut og i sin nye skriggrønne jakke med imiteret pelsfor i hætten.

Hans briller sad lidt skævt. Måske var det alligevel ikke ham men en anden.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

EU som økonomisk og politisk projekt

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt.

Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne.

Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU.

Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise:

Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa.

Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræbelse; en …