Jens Stolpe Stormund Ordknap var af natur - genert.
Det var ikke fordi han ikke havde noget at sige eller var bange for mennesker;
Men han søgte altid i dybden, ville forstå mennesker og han kunne lide dem.
Hans trang til at søge bag om ting og finde deres grund og egentlige betydning havde bibragt ham tilnavnet Gollum.
Ikke at han var ked af det. Mere af så meget andet.
Hans evne til dyb eftertanke og en - skal vi sige - vis forsigtig og påpasselig omgang med ord var i nogle sammenhænge et handicap og en kilde til hemmelig græmmelse.
Til familiefester - Jens var ungkarl - rødmede han når nogen spurgte til hans syn på æg til karrysild, skulle man eventuelt også komme kapers på? - han følte en let lammelse i tanken hvis en spurgte om hans mening om Venstres lovforslag om skattefri frynsegoder for privatansatte - og helt perpleks blev han ved spørgsmål om fordelene ved offentlig transport eller privatbilisme.
Hvad kunne det alt sammen betyde? Hvad var det de andre vidste som han ikke vidste? Hvad var det han ikke forstod eller ikke kunne?
Så tænkte han dybt og det gav ham en følelse af beklemthed og et let forpint udtryk i ansigtet og blikket.
Er livet en zoo? Spurgte han sig selv. Kom og se dyrene. Løverne fodres hver mandag klokken 14.
Hvad driver dem? Spurgte han sig selv. 1% mindre eller mere i skat? Bødens størrelse ved forkert parkering? Udsigten til valg/snestorm/bankkrak?
Er det jeg ikke forstår at der intet er at forstå, at det hele er ligegyldigt, er livet en zoo? Kom og se giraffen blive aflivet lørdag klokken 10-11. Se Knut få en sæl galt i halsen. Se elefanten danse rumba på tirsdag. Tag børnene med.
Fuck! Tænkte han en dag. Jeg skider på det hele. Rockn' Roll. Jeg gider ikke tænke mere. Jeg går på druk, jeg vil have noget på den dumme, jeg vil være rig, jeg vil være menneske, jeg vil leve.
Sidst jeg så ham kørte han rundt på en 30 år gammel Puck Maxi med mælkekasse nede ved grillen.
Jeg så ham gå ind rygende på en cerut og i sin nye skriggrønne jakke med imiteret pelsfor i hætten.
Hans briller sad lidt skævt. Måske var det alligevel ikke ham men en anden.
Det var ikke fordi han ikke havde noget at sige eller var bange for mennesker;
Men han søgte altid i dybden, ville forstå mennesker og han kunne lide dem.
Hans trang til at søge bag om ting og finde deres grund og egentlige betydning havde bibragt ham tilnavnet Gollum.
Ikke at han var ked af det. Mere af så meget andet.
Hans evne til dyb eftertanke og en - skal vi sige - vis forsigtig og påpasselig omgang med ord var i nogle sammenhænge et handicap og en kilde til hemmelig græmmelse.
Til familiefester - Jens var ungkarl - rødmede han når nogen spurgte til hans syn på æg til karrysild, skulle man eventuelt også komme kapers på? - han følte en let lammelse i tanken hvis en spurgte om hans mening om Venstres lovforslag om skattefri frynsegoder for privatansatte - og helt perpleks blev han ved spørgsmål om fordelene ved offentlig transport eller privatbilisme.
Hvad kunne det alt sammen betyde? Hvad var det de andre vidste som han ikke vidste? Hvad var det han ikke forstod eller ikke kunne?
Så tænkte han dybt og det gav ham en følelse af beklemthed og et let forpint udtryk i ansigtet og blikket.
Er livet en zoo? Spurgte han sig selv. Kom og se dyrene. Løverne fodres hver mandag klokken 14.
Hvad driver dem? Spurgte han sig selv. 1% mindre eller mere i skat? Bødens størrelse ved forkert parkering? Udsigten til valg/snestorm/bankkrak?
Er det jeg ikke forstår at der intet er at forstå, at det hele er ligegyldigt, er livet en zoo? Kom og se giraffen blive aflivet lørdag klokken 10-11. Se Knut få en sæl galt i halsen. Se elefanten danse rumba på tirsdag. Tag børnene med.
Fuck! Tænkte han en dag. Jeg skider på det hele. Rockn' Roll. Jeg gider ikke tænke mere. Jeg går på druk, jeg vil have noget på den dumme, jeg vil være rig, jeg vil være menneske, jeg vil leve.
Sidst jeg så ham kørte han rundt på en 30 år gammel Puck Maxi med mælkekasse nede ved grillen.
Jeg så ham gå ind rygende på en cerut og i sin nye skriggrønne jakke med imiteret pelsfor i hætten.
Hans briller sad lidt skævt. Måske var det alligevel ikke ham men en anden.
Kommentarer
Send en kommentar