Gå videre til hovedindholdet

Zeel

- Life is what happens to you 
While you' re busy making other plans; 
John Lennon 

Fordi Zeel var så målrettet som han var - og kun sjældent - og da med irritation eller raseri hvis omgivelserne tvang ham til det - veg fra sine planer - var hans kone og børn meget ulykkelige.

Det var som havde en ukendt bueskytte ved hans undfangelse spændt en mægtig bue, og ved hans fødsel sendt pilen, Zeel, af sted mod et ukendt mål.

Pat, hans kone, tænkte af og til på om hun ikke i virkeligheden havde giftet sig med en robot. Men samtidig var Zeels ekstreme viljestyrke og stålsathed en af de ting, der oprindelig havde tiltrukket hende ved ham.

For Zeel var Pat nu mest i vejen. Og derfor så - og følte - Pat sit liv langsomt brænde til aske og til ingenting. Fra at have været et åbent og følsomt menneske - ikke uden humor - blev hun bitter og begyndte - hemmeligt - at hade Zeel.

Da Zeel først mødte Denise var han fuldstændig uforberedt. Pilen ramte skiven. Der stod hun på fortovet en dag han var på vej til arbejde og smilede til ham - hun rakte ham en blomst - en rød tulipan med et sort bånd om - og så kyssede hun ham på kinden.

- Jeg hedder Denise, sagde hun idet hun forsvandt i mængden. Inden hun var væk, vendte hun sig om og sendte ham et fingerkys og lo.

Det er latterligt, tænkte Zeel i dagene derefter. Han kunne ikke glemme hende. Han tænkte på hende hele tiden.

Er det det her jeg altid har løbet fra eller henimod?

Langsomt mærkede han en varme brede sig i kroppen. Han følte en hidtil ukendt ro. Han begyndte at betragte verden og livet med et andet - mere vågent - blik.

Måske er det sådan livet er, tænkte han, idet han igen for sit indre blik så den røde tulipan med det sorte bånd om og Denises smil.

En vugge eller en grav eller alt imellem eller intet som vi forventer eller alt det vi ikke forstår.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Den guddommelige etik

Grundlaget for den guddommelige etik - at vi skal gøre det gode og undlade det onde - er, at det gode skaber glæde og fred og at det onde skaber lidelse og smerte for andre og os selv.

Mig bekendt har alle højere religioner etiske påbud og forbud. Men disse love gives ofte uden forklaring.

Men det kan tænkes, at der er de særlige grunde til den guddommelige etik som jeg har anført først i dette indlæg;

At det gode skaber glæde og fred for os selv og andre, mens det onde skaber det modsatte.

Gud giver ikke de etiske bud uden grund. Han påbyder heller ikke eller forbyder os visse ting for sin egen skyld, fx at vi skal tro noget særligt, men for vores skyld, for at vi ikke skal tilføje andre lidelse men søge at glæde og berige hinanden.

Dette kan samtidig siges at være kernepunktet i Guds opdragelse af os; at elske hinanden og ikke hade andre.

Ofte har mennesker troet og tror, at Gud kræver en bestemt tro og at Hans bud skal følges under trussel om evig straf hvis vi nægter at bøje os fo…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…