Gå videre til hovedindholdet

Tanken og hjernen

I forsøget på at forstå det menneskelige sind og nærme sig et svar på et grundlæggende filosofisk problem angående sindets og tankens natur er det værd at overveje hjernens natur og dens forhold til tanken.

Så vidt jeg kan se er der tre muligheder:

1) Tanker er et resultat af visse elektriske impulser og kemiske processer i hjernen

2) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen er resultater af tankens arbejde og funktion

3) De elektriske impulser og kemiske processer i hjernen og tanken eller tankerne er identiske

De to første muligheder spørger om tanker er årsag til eller virkninger af de elektriske impulser og kemiske processer i hjernen.

Hvis tanker er resultater af disse fænomener så bestemmes og udgøres vores tanker af noget der er forskelligt fra tankerne, nemlig de elektriske og kemiske processer i hjernen.

Hvis dette er tilfældet, giver det ikke mening at sige, at vi selv frit kan bestemme hvad vi vil tænke på og hvordan. Vi ender derfor i en mental determinisme hvor tankerne bestemmes af fysiske processer vi ingen indflydelse har på og dermed nægtes det at tanken eller tankerne er frie.

Hvis derimod hjerneprocesserne er resultater eller virkninger af en tankes arbejde, en tanke der er forskellig fra den fysiske hjerne og dens processer, så må vi antage eksistensen af en ikke-fysisk tanke eller ånd.

Hvis som den tredje mulighed tankerne og hjerneprocesserne er identiske så mangler vi at forklare hvad der igangsætter en tanke eller tankerne.

Tankeimpulserne må da igangsættes af andre elektriske og kemiske processer der igen må skyldes endnu andre hjerneprocesser osv indtil en første proces eller årsag.

Den første proces eller årsag kan da ikke selv være en elektrisk og kemisk proces, der måtte skyldes andre hjerneprocesser, men måtte antages at være af ikke-fysisk art.

Af disse overvejelser mener jeg det rimeligt at konkludere at den menneskelige tanke må være af ikke-fysisk art og natur eller med andre ord være af oversanselig, åndelig natur.

Og i kraft af disse overvejelser er det måske muligt at skabe en ny metafysik, en metafysik der kan danne bro mellem videnskab, filosofi og religion.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere