Gå videre til hovedindholdet

Sofie (3. Klasse). Første novelle

Under lysekronerne i slottets strålende spejlsal nød lady Hilde Klum fyrst Pedrjovskijs elegante konservering.

Fyrsten der var godsejer og herre over 450 sjæle blinkede af og til til den fornemme dame; men om det var med vilje eller fordi han havde fået noget i øjet ved vi ikke.

Hvis der på lysekronen over parret ved bordet, som var dækket med den fineste dug og guldbestik og dertil høje slanke glas af krystal af fyrstens lakajer, havde siddet en halvtam blåmejse, ville den måske nu have bredt vingerne ud og fløjet hen til børnebordet og der ville den have hørt den unge ladys 5 årige datter, Gudrun, sige:

- Min far siger, at Jesus sagde, at man skal elske sin bedste. Men hvad det betyder, ved jeg ikke. Det skulle heller ikke være så svært som de siger. Min grand papa er sød og så giver han os konfekt hver søndag. Min far er altid forkølet.

- Men, indvendte hendes 7 årige bror, Jens, - det er ikke så meget det. Du skal elske ham ubetinget, også selv om han måske ikke gav dig slik men i stedet en på kassen hver søndag eller endda hver morgen i stedet for at sige godmorgen.

- Hå, sagde Gudrun, - bedstefar er tam som en ugle, han ville aldrig slå på en som er mindre end sig selv..

- Jamen, alligevel, insisterede broren..

Men her ville fuglen måske være lettet fordi selskabet og dets åndfulde konservering kedede den og den ville være fløjet ud i haven gennem et af de åbne vinduer og sat sig på en gren på det 100 år gamle egetræ der stod som en skildvagt og vogtede over ejendommen så intet ondt kunne ramme menneskene der;

Og måske ville den så give sig til at synge af bar glæde over livet. Hør, kan du høre den synge?

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere