Gå videre til hovedindholdet

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (6)

For igen at forsøge at illustrere fordelene ved en eventuel Verdensregering vil jeg give dette billede af den nuværende verdensorden:

De eksisterende stater og nationer er som (magt-) centre i ekspanderende cirkler. Disse cirkler støder før eller senere gennem politisk, økonomisk og kulturel ekspansion ind i hinanden og dette fører til krig; enten konkret med våben eller økonomisk og kulturelt.

For at undgå disse sammenstød mellem nationer eller alliancer, idet hvert center søger egen fordel og ekspansion, burde nationerne eller magtcentrene - som individet i Hobbes' Leviathan hvor individet frivilligt afgiver en del af sin magt til en Suværen for at opretholde sig selv og overleve - frivilligt afgive en del af sin magt til en central Verdensregering, så der kun er et magtcenter der skulle repræsentere og varetage alles interesser uden at det vil være nødt til at ekspandere på andres bekostning (cirklernes eller nationernes sammenstød).

Nok kan individernes og nationernes fokus på egennytte (som i Adam Smiths Wealth of Nations) skabe rigdom og velstand, men den politiske, økonomiske og kulturelle konsekvens af den institutionelle egennytte (den nuværende verdensorden) er militær, politisk, økonomisk og kulturel krig og ustabilitet eller i bedste fald en nedfrosset konflikt eller kold krig.

Da det således synes, at samfundenes og økonomiernes dynamik beror på egennytte indadtil gennem ekspansion udadtil, men samtidig at alle magtcentre søger den samme egennytte (cirklernes udvidelse i cirkelbilledet) og at derfor dynamikken er militær, politisk, økonomisk og kulturel krig, kold eller varm, gælder det om at udfinde - om muligt - en vision for en fredens dynamik så samfundene ikke stagnerer hvis det er rigtigt at freden sikres bedst gennem et og ikke mange magtcentre.

Spørgsmålet er derfor: Hvis alle nuværende magtcentre frivilligt afgiver en del af deres magt til en central Verdensregering (parallelt til Hobbes' tanke om individets frivillige magtoverdragelse til en Suværen (enten en monark eller en valgt folkeforsamling) for at sikre sin overlevelse) kan en sådan central Verdensregering sikre økonomisk og menneskelig vækst og dynamik?

Med andre ord: Er den menneskelige natur nødvendigvis viet til krig eller er det muligt at skabe en verden i fred uden at det betyder stagnation og fattigdom?

Det spørgsmål må kommende undersøgelser søge at besvare.

Foreløbig synes det, at Hobbes' argumentation for individets magtafgivelse til en Suværen for at sikre sin overlevelse og selvopholdelse og for at undgå det han kalder naturtilstanden, alles kamp mod alle (med historisk baggrund i den engelske borgerkrig); en rationel magtafgivelse som han ligefrem kalder en naturlov (eller samfundskontrakten); med lige ret kan gennemføres for nationerne og alliancer af nationer og folk.

Det er irrationelt for nationerne og mod deres interesser at leve i nationernes naturtilstand, alles kamp mod alle, en tilstand hvor nationerne tvinges til at bruge svimlende ressourcer, økonomisk og menneskeligt, på sikkerhed, forsvar og krigsførelse, og derfor rationelt at afgive en del af magten til en fælles Verdensregering, der kan sikre fred og stabilitet til den enkelte nation, ligesom det er rationelt for individerne at afgive en del af magten til en Suværen.

Spørgsmålet vedbliver dog: Vil en forenet verden være dynamisk og vil den kunne skabe økonomisk og menneskelig vækst, eller vil den forenede verden stagnere og tilsande i fattigdom og elendighed, når man fratager verden krigens, den politiske, økonomiske og menneskelige, dynamiske princip?

Er krigen - egennytte indadtil gennem ekspansion udadtil - vores skæbne og natur eller er global fred og velstand mulig?

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…