Gå videre til hovedindholdet

Den menneskelige erkendelse

Hvordan kan det være, at den menneskelige erkendelse - med en henvisning til Heraklit - tilsyneladende er flydende, så ikke bare fænomenerne men også de videnskabelige resultater og paradigmer skifter og forekommer usikre trods bestræbelser på evidens og sikkerhed?

Er den menneskelige erkendelse principielt, som fænomenerne og følelserne, flydende, flygtig og usikker?

Lad os underkaste denne tanke en undersøgelse parallelt til den jeg har forsøgt med Humes erkendelsesteori, nemlig at prøve tanken på sig selv:

Hvis al erkendelse er flydende og usikker, så ville selve denne tanke, at al erkendelse er flydende og usikker, selv være flydende og usikker. Udsagnet ville betyde, at det står fast, at al erkendelse er flydende og usikker; hvilket ophæver tanken.

Derfor, da al erkendelse ikke kan være flydende og usikker, må der være noget der står fast. Det gælder så om at identificere dette faste, den sikre grund i dybet:

Det der er fælles for alle kendte teorier er, at de er blevet til efter et tankemæssigt arbejde (tanken) og ud fra - må vi formode - et ønske om at finde sandheden eller noget sandt (viljen).

Det der således står fast er tanken og viljen.

Dette gælder også for den eksperimentelle videnskab: Videnskabelige forsøg bliver ikke designet tilfældigt men efter overvejelser og ideer (tanken) og de udføres ved en viljesakt (viljen).

Hvis vi alligevel skal følge tanken om al erkendelses flygtighed og usikkerhed et stykke kan vi sige, at nok er det en kendsgerning at de videnskabelige teorier og resultater skifter, men det der får strømmen af tanker og teorier til at flyde, tanken og viljen, står fast.

Måske kan vi tilføje at ikke tankens og viljens resultater (teorier) men selve forsøget på at forstå står fast og at denne bestræbelse - ikke dens resultater - gælder til alle tider.

Specielle tanker og handlinger, tankefænomener og de enkelte handlinger, er eksempler på den dybereliggende almene tanke og vilje.

Tanker og handlinger, med basis i selve tanken og viljen, strømmer ligesom fænomenerne i den ydre verden og følelserne i det indre menneske; men selve tanken og viljen, med rod i ukendte dybder, står fast.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …