Gå videre til hovedindholdet

Metafysik 1

Som nævnt tidligere må der findes sikker viden. Hvis vi hævder at der ikke findes sikker viden, ville det ikke være sikker viden at der ikke findes sikker viden. Viden kunne derfor alligevel være sikker, hvilket modsiger det oprindelige udsagn.

Der må altså - som et første resultat af eftersøgningen af sikker viden - findes sikker viden.

Det næste skridt og det næste resultat af eftersøgningen er at betragte ovenstående tankerække:

Hvorfor synes denne tankerække sikker?

Svaret er at der i den menneskelige tanke - mere end i naturen som andre tænkere har ment - findes en vis orden. Denne orden er logik.

Logik bruges i vid udstrækning i videnskaben. Den ligger også til grund for det første resultat i eftersøgningen af sikker viden; at en sådan viden må findes.

Derfor kan det tænkes at logik er et transcendentalt fænomen, et universelt erkendelsesredskab eller -princip.

Spørgsmålet er så om dette redskab også kan bruges i religionen, eller om vi som Søren Kierkegaard hævdede, må hævde religionen (i Kierkegaards tilfælde kristendommen) som principielt paradoks?

Her er det tredje resultat af eftersøgningen af sikker viden baseret på logik:

Hvis Gud findes og Han er den Højeste, så er Han Lysets og kærlighedens Almagt, hvis lys og kærlighed er de højeste værdier og fænomener.

Jeg siger her ikke, at Gud findes, kun at hvis Han findes, må Han nødvendigvis være Lysets og kærlighedens Almagt.

Derfor er der nu tre resultater i eftersøgningen af sikker viden:

Den findes og den bygger på logik og anvendt på det religiøse område får vi dette ophøjede billede af Gud.

De næste undersøgelser vil søge at indkredse logikkens væsen og - om muligt - oprindelse.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

EU som økonomisk og politisk projekt

I disse år hvor EU projektet knager i fugerne, specielt efter Brexit, er det nok værd at mindes den egentlige - som jeg opfatter det - motivering for det europæiske projekt.

Fra starten af EU projektet har det primært været et politisk projekt, hvor man har søgt en stadig dybere integration af medlemsstaterne.

Det er netop det der ofte kritiseres af modstandere; man ønsker ikke at afgive suverænitet og magt til et overstatsligt EU.

Men her er vi ved kernen af EU samarbejdet og i den forstand er krisen i EU en eksistens- og identitetskrise:

Fordi kernen i EU er en stadig øget politisk integration og måske til sidst en egentlig EU stat gennem økonomisk integration. Og formålet med denne stadig dybere politiske og økonomiske integration og dermed afgivelse af suverænitet er at undgå krig i Europa.

Derfor har modstanderne ret når de siger at EU ønsker mere magt til det overstatslige organ og mindre til medlemslandene; men de glemmer den gode grund til dette ønske og denne bestræbelse; en …