Gå videre til hovedindholdet

Metafysik 2 (Logik)

Ved et første blik på logikken, den orden der synes at ligge i tanken, kan vi iagttage at den er parallel til sammenhængen mellem årsag og virkning.

Ethvert fysisk fænomen må antages at have en årsag. Fx at gaden er våd fordi det regner.

Selve det fysiske fænomen at gaden er våd og at det regner sammenkæder tanken via logikken så vi tænker at årsagen til at gaden er våd er at det regner.

Formaliseret og generaliseret kan vi udtrykke en årsag og en virkning ved sætningen:

Hvis p så q; p! derfor q.

Årsagssætningen gælder ikke kun for fysiske fænomener men også for mentale ved logikken. Bestemte tanker følges med nødvendighed af andre bestemte tanker via nødvendige slutninger eller domme.

Fx den flere gange nævnte tankerække om Guds natur (Hvis Gud findes og Han er den Højeste..osv).

Eller fx ved den ovenfor nævnte formaliserede årsagssætning.

Altså: Logik er udtryk for en orden i tanken der minder om årsagssætningen for fysiske fænomener. Logikken kan både bruges til at slutte eller erkende noget om fysiske og ydre fænomener og om mentale og indre sammenhænge.

Både John Locke (An essay concerning human understanding) og Thomas Hobbes (Leviathan) hævder, at der intet findes i vores tanke eller bevidsthed som ikke først har været i sanserne.

Disse tanker der er en del af den britiske empirisme er imidlertid lette at modbevise:

Hvis vi retter blikket mod tanken selv idet vi som Kant søger at gennemføre den copernikanske vending for erkendelsen væk fra den ydre og fysiske verden og ind mod tanken eller erkendelsen selv er det klart, at tanken selv opfatter vi ikke med sanserne og tanken eller erkendelsen selv er ikke først i sanserne; alligevel kan vi erkende noget om tanken og erkendelsen;

Jeg ser ikke mine tanker, jeg lugter dem ikke, hører dem ikke, føler dem ikke og smager dem ikke; kort sagt, jeg sanser dem ikke men tænker dem. Derfor må tankerne være oversanselige.

Men der er altså den sammenhæng mellem den ydre og den indre verden at de begge erkendes ved det universelle erkendelsesredskab, logikken.

Da logikken er en egenskab eller en struktur i tanken og da tanken er oversanselig, så må også logikken være oversanselig.

Og da logikken er oversanselig må den også have sin årsag i det oversanselige; denne oversanselige årsag til tanken og logikken plejer vi at kalde Gud.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…