Gå videre til hovedindholdet

Frihed, lighed og broderskab

Parolen fra den franske revolution, frihed, lighed og broderskab, har haft en stærk dragning på mange siden det oprindeligt blev formuleret.

Det er som noget vi ønsker, men næppe tør tro på; et uopnåeligt ideal eller utopi.

Men måske er det nærmere os end vi tror.

I Europa - 1000 års historie, observerer Kristian Hvidt, at de tre begreber har medført tre tilsyneladende komplementære politiske ideologier og fænomener:

Liberalisme (frihed), socialisme (lighed) og fagbevægelse (broderskab).

Men måske beror den tilsyneladende uforenelighed på en fejllæsning af begreberne:

Frihed kan forstås som et ideal for menneskelivet, baseret på vores indre frie natur; vores frie tanke, vilje og følelser og dertil hørende ret og behov for fri livsudfoldelse i overensstemmelse med egne ønsker og behov; så længe vi ikke skader andre dermed.

Lighed behøver ikke at betyde, at vi alle skal have lige meget, være lige rige (eller fattige) eller at vi skal være ens; men derimod have lige muligheder for en fri livsudfoldelse og være lige for loven.

Broderskab kan forstås som den fælles bestræbelse på at skabe lige muligheder for fri livsudfoldelse og lighed for loven for alle.

Set på denne måde udelukker frihed, lighed og broderskab ikke hinanden men er indbyrdes forbundne og understøtter hinanden.

Derfor er parolens ideal måske nærmere og mere opnåeligt end vi tror. Fx vil de fleste danske politiske partier kunne skrive under på dette.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…