Parolen fra den franske revolution, frihed, lighed og broderskab, har haft en stærk dragning på mange siden det oprindeligt blev formuleret.
Det er som noget vi ønsker, men næppe tør tro på; et uopnåeligt ideal eller utopi.
Men måske er det nærmere os end vi tror.
I Europa - 1000 års historie, observerer Kristian Hvidt, at de tre begreber har medført tre tilsyneladende komplementære politiske ideologier og fænomener:
Liberalisme (frihed), socialisme (lighed) og fagbevægelse (broderskab).
Men måske beror den tilsyneladende uforenelighed på en fejllæsning af begreberne:
Frihed kan forstås som et ideal for menneskelivet, baseret på vores indre frie natur; vores frie tanke, vilje og følelser og dertil hørende ret og behov for fri livsudfoldelse i overensstemmelse med egne ønsker og behov; så længe vi ikke skader andre dermed.
Lighed behøver ikke at betyde, at vi alle skal have lige meget, være lige rige (eller fattige) eller at vi skal være ens; men derimod have lige muligheder for en fri livsudfoldelse og være lige for loven.
Broderskab kan forstås som den fælles bestræbelse på at skabe lige muligheder for fri livsudfoldelse og lighed for loven for alle.
Set på denne måde udelukker frihed, lighed og broderskab ikke hinanden men er indbyrdes forbundne og understøtter hinanden.
Derfor er parolens ideal måske nærmere og mere opnåeligt end vi tror. Fx vil de fleste danske politiske partier kunne skrive under på dette.
Det er som noget vi ønsker, men næppe tør tro på; et uopnåeligt ideal eller utopi.
Men måske er det nærmere os end vi tror.
I Europa - 1000 års historie, observerer Kristian Hvidt, at de tre begreber har medført tre tilsyneladende komplementære politiske ideologier og fænomener:
Liberalisme (frihed), socialisme (lighed) og fagbevægelse (broderskab).
Men måske beror den tilsyneladende uforenelighed på en fejllæsning af begreberne:
Frihed kan forstås som et ideal for menneskelivet, baseret på vores indre frie natur; vores frie tanke, vilje og følelser og dertil hørende ret og behov for fri livsudfoldelse i overensstemmelse med egne ønsker og behov; så længe vi ikke skader andre dermed.
Lighed behøver ikke at betyde, at vi alle skal have lige meget, være lige rige (eller fattige) eller at vi skal være ens; men derimod have lige muligheder for en fri livsudfoldelse og være lige for loven.
Broderskab kan forstås som den fælles bestræbelse på at skabe lige muligheder for fri livsudfoldelse og lighed for loven for alle.
Set på denne måde udelukker frihed, lighed og broderskab ikke hinanden men er indbyrdes forbundne og understøtter hinanden.
Derfor er parolens ideal måske nærmere og mere opnåeligt end vi tror. Fx vil de fleste danske politiske partier kunne skrive under på dette.
Kommentarer
Send en kommentar