Gå videre til hovedindholdet

Magt, krig og fred

- Den der lever ved sværd, skal falde ved sværd (let omskrivning af Matt. 26, 52)

- Lad den, der er ren, kaste den første sten (let omskrivning af Joh. 8, 7-8)

- Imperier fødes i blod og dør i blod

- Det sværd du hugger i din fjende foran dig, rammer dig selv i ryggen 

Hvis vi anerkender menneskets indre frihed; en fri tanke og en fri vilje og en mere eller mindre fri strøm af følelser (der kan være 'sten' i strømmen på grund af traumer og fortrængninger), og dermed ret også til en ydre politisk frihed, er det klart, at kun den magt, der afgives frivilligt til en regent eller regering, er legitim.

Dette kan også være et argument for demokrati, hvor magten netop afgives frivilligt af folket til en demokratisk valgt regering, og et argument mod diktaturet, hvor magten ranes, og hvor magten frarives folket, og dermed bliver illegitim.

Kun stater og regeringer, der bygger på varige værdier og respekt for mennesker og menneskers grundlæggende frihed, er levedygtige, legitime og varige. Ethvert folk har ret til både at afgive magt frivilligt til en regent eller regering og dermed, da magten er folkets, at inddrage den igen ved dårlig eller måske ligefrem tyrannisk magtudøvelse (jf den amerikanske uafhængighedserklæring). Denne ret sikres bedst og mest fredeligt i den demokratiske styreform, hvor magten kan overgives og inddrages fredeligt og uden blodige revolutioner.

At diktaturer før eller senere falder skyldes, at det had tyrannen vækker ved krig og undertrykkelse, før eller senere vender sig mod ham selv, og vælter hans illegitime styre. Hvis mennesket grundlæggende er frit i det indre, vil denne indre natur før eller senere fjerne ydre hindringer for dens frie strøm. Dette også til oplysning af de valgte citater og sentenser.

Hvis mennesket grundlæggende er frit, er denne frihed universel. Derfor er også behovet for og retten til politisk frihed - parallelt til menneskerettighederne - universel. Denne ret og dette behov kunne bedst nås universelt; dvs ved en demokratisk valgt Verdensregering. Dette kunne blandt andre fordele sikre mod lommer af tyrannier, som opretholdes og 'legitimeres' under henvisning til et lands suverænitet.

Magt skal ikke beskytte regenten men folket (jf Hobbes Leviathan), og den må begrænses (jf også Montesquieu Om lovenes ånd; magtens tredeling), så den ikke udstrækkes videre end, at enhver borger har sin frihed til, under ansvar overfor den dømmende magt, at bryde alle love.

For at lovene kan blive retfærdige, må de udformes, som om lovgiverne selv skulle dømmes efter dem (jf Kristi Tale i Vandrer mod Lyset).

Alt dette være sagt til håb og advarsel; håb om at friheden og respekt for og kærlighed til og mellem mennesker til sidst vil sejre, et begrundet håb ud fra menneskets indre frie natur; og en advarsel til de mennesker der raner magt og fører krig og undertrykker mennesker; de lever på lånt tid, og intet tyranni kan vare evigt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…