Gå videre til hovedindholdet

Magt, krig og fred

- Den der lever ved sværd, skal falde ved sværd (let omskrivning af Matt. 26, 52)

- Lad den, der er ren, kaste den første sten (let omskrivning af Joh. 8, 7-8)

- Imperier fødes i blod og dør i blod

- Det sværd du hugger i din fjende foran dig, rammer dig selv i ryggen 

Hvis vi anerkender menneskets indre frihed; en fri tanke og en fri vilje og en mere eller mindre fri strøm af følelser (der kan være 'sten' i strømmen på grund af traumer og fortrængninger), og dermed ret også til en ydre politisk frihed, er det klart, at kun den magt, der afgives frivilligt til en regent eller regering, er legitim.

Dette kan også være et argument for demokrati, hvor magten netop afgives frivilligt af folket til en demokratisk valgt regering, og et argument mod diktaturet, hvor magten ranes, og hvor magten frarives folket, og dermed bliver illegitim.

Kun stater og regeringer, der bygger på varige værdier og respekt for mennesker og menneskers grundlæggende frihed, er levedygtige, legitime og varige. Ethvert folk har ret til både at afgive magt frivilligt til en regent eller regering og dermed, da magten er folkets, at inddrage den igen ved dårlig eller måske ligefrem tyrannisk magtudøvelse (jf den amerikanske uafhængighedserklæring). Denne ret sikres bedst og mest fredeligt i den demokratiske styreform, hvor magten kan overgives og inddrages fredeligt og uden blodige revolutioner.

At diktaturer før eller senere falder skyldes, at det had tyrannen vækker ved krig og undertrykkelse, før eller senere vender sig mod ham selv, og vælter hans illegitime styre. Hvis mennesket grundlæggende er frit i det indre, vil denne indre natur før eller senere fjerne ydre hindringer for dens frie strøm. Dette også til oplysning af de valgte citater og sentenser.

Hvis mennesket grundlæggende er frit, er denne frihed universel. Derfor er også behovet for og retten til politisk frihed - parallelt til menneskerettighederne - universel. Denne ret og dette behov kunne bedst nås universelt; dvs ved en demokratisk valgt Verdensregering. Dette kunne blandt andre fordele sikre mod lommer af tyrannier, som opretholdes og 'legitimeres' under henvisning til et lands suverænitet.

Magt skal ikke beskytte regenten men folket (jf Hobbes Leviathan), og den må begrænses (jf også Montesquieu Om lovenes ånd; magtens tredeling), så den ikke udstrækkes videre end, at enhver borger har sin frihed til, under ansvar overfor den dømmende magt, at bryde alle love.

For at lovene kan blive retfærdige, må de udformes, som om lovgiverne selv skulle dømmes efter dem (jf Kristi Tale i Vandrer mod Lyset).

Alt dette være sagt til håb og advarsel; håb om at friheden og respekt for og kærlighed til og mellem mennesker til sidst vil sejre, et begrundet håb ud fra menneskets indre frie natur; og en advarsel til de mennesker der raner magt og fører krig og undertrykker mennesker; de lever på lånt tid, og intet tyranni kan vare evigt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…