Hvis skak betragtes som en metafor for politik og økonomi - et spil med indbyggede modsætninger mellem stater, virksomheder og mennesker, et spil hvor modsætningerne er nødvendige for at holde spillet i gang, et spil hvor det er nødvendigt at have fjender både for stater, virksomheder og mennesker, et spil hvor det gælder om (med alle midler) at vinde - er der så noget alternativ?
Hvordan ville en forenet verden se ud, en verden under en fælles regering og med fælles bestræbelser for at skabe et så godt liv som muligt for så mange som muligt, en verden uden fjender?
Er en sådan verden mulig at forestille sig? Har vi brug for fjender, for vindere og tabere, ville en sådan verden bryde sammen? Ville den fungere? Er fjender nødvendige?
Er modsætningerne og dermed krigen nødvendige? Er den inderste drivkraft i stater (og grupper af stater), virksomheder og mennesker fjendskabet? Ville en forenet verden bryde sammen, eller ville kun det der ikke menneskeligt og etisk i længden er bæredygtigt, krigen og hadet, bryde sammen og skabe en ny, hidtil uset og ukendt verden man kan leve i?
Men er skak ikke en helt præcis metafor for politik og økonomi og dermed for en stor del af de menneskelige forhold, det der styrer os? Kun med den forskel at spillet spilles med virkelige mennesker af kød og blod, mennesker der lider under de beslutninger der tages igen og igen og som synes nødvendige og umulige at undgå - fordi vi spiller spillet og lader modsætningerne og fjendskabet og det sort-hvide, dem-og-os menneskesyn herske.
Er der et alternativ? Er det helt umuligt at forestille sig en ny politik og en ny økonomi, hvor det ikke gælder om at tvære hinanden ud, men om at berige hinanden? Er fred mulig? Er krig nødvendig?
Kommentarer
Send en kommentar