Gå videre til hovedindholdet

Data, information og videnskab

Måske giver det mening at sige, at vestlig videnskab fik sit gennembrud og største resultater, da man overgik fra deduktiv til induktiv videnskab. Deduktiv videnskab vil sige, at man slutter fra det generelle til det specielle; man har en overordnet teori eller paradigme og søger ud fra det at forklare verden og fænomenerne.

Induktiv videnskab vil sige, at man iagttager (fx gennem eksperimenter) fænomener og ud fra de konkrete iagttagelser søger at formulere en overordnet teori. Eksempler på deduktiv videnskab findes hos Platon og Aristoteles og generelt i antikken og eksempler på induktiv videnskab findes hos Galilei og i kvantefysikken eller generelt i moderne videnskab.

Måske er det rigtigt at sige, at forskellen mellem antikken og moderniteten netop er dette skift fra deduktiv til induktiv videnskab og tænkning.

I en moderne, nutidig sammenhæng bygger vi i høj grad videnskaben på en induktiv tankegang. Vi indsamler data, der bearbejdet bliver til information og i sidste ende fx til videnskabelige teorier.

Hvis vi opfatter bearbejdede data som information, så får vi information fx fra tv-stationer, dagblade, blogs og hjemmesider, mens en dyberegående bearbejdning af data til videnskabelige teorier (den induktive, moderne metode) foretages af universiteter eller forskningscentre (fx CERN, SNOLAB, DIIS og mange andre).

Hvor pålidelig er den induktive metode? Videnskabelige teorier må nødvendigvis formuleres i sprog forstået bredt (ord, matematiske formuleringer). Hvis vi formulerer en teori i ord er der nogle forhold man må tage i betragtning; fx at ord ikke helt dækker den tanke eller teori man ønsker at formulere.

Der kan være et 'slør', en ikke fuldstændig overensstemmelse mellem tanke og sprog som gør teorien en smule upræcis. Derudover kan et ord eller en sætning ved dybtgående analyse støde på en grænse, hvor man ikke erkendelsesmæssigt kan komme videre. Eller det faktum at en forskers tanker ikke er identiske med en læsers eller studerendes tanker, da tanker er individuelle (mine tanker er mine tanker og ingen andens). Også her er der et muligt 'slør'.

Et eksempel:

En enkel sætning som 'denne kat er grå' vil ved dybtgående analyse støde på den forhindring, at en kat er et dyr, der har visse anatomiske kendetegn, den består af de og de molekyler, celler og gener, den har en hjerne, men hvis vi ønsker en fuldstændig dækkende beskrivelse af 'denne kat' kommer vi i forlegenhed;

for hvad er dybest set stoffets natur (katten består af stof), hvorfor gør den som den gør osv. Tilsvarende med farven grå som er en egenskab ved det lys katten udstråler (hvad er lys dybest set?), og ikke mindst ved verbet 'er'; hvad vil det dybest set sige at noget 'er' og er på en bestemt måde; vi ved det ikke.

Det lader altså til, at der er visse vanskeligheder og unøjagtigheder i sproget som gør erkendelsen 'uskarp' eller 'sløret'. I et billede på sprogets og erkendelsens begrænsninger kan det give mening at betragte sprog og ord som isbjerge hvor kun 1/10 (helheden, fx 'denne kat') er synlig mens 9/10 er under vandoverfladen og usynlig (for erkendelsen; den dybtgående analyse).

Måske findes dette 'slør' ikke, eller er mindre, ved den rent logiske eller matematiske formulering; men selv her er der blevet rejst en række dybtgående problemer og ikke helt klare og evidente teorier om matematikkens grundlag (fx af Russell) så vi må sige, at unøjagtigheden eller 'sløret' måske er til stede i al menneskelig erkendelse, i hvert fald på nuværende tidspunkt.

(Note: De samme data kan som bekendt bearbejdes forskelligt både som information og videnskab. Fx kan den samme nyhed præsenteres forskelligt i forskellige medier, med forskellig vinkling og tendens mv. Misinformation er også kendt og fejlagtige videnskabelige teorier kan forekomme. Derudover kan der helt ses bort fra data og opfindes fejlbehæftet (post-faktuel) 'information')

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…