Gå videre til hovedindholdet

Data, information og videnskab

Måske giver det mening at sige, at vestlig videnskab fik sit gennembrud og største resultater, da man overgik fra deduktiv til induktiv videnskab. Deduktiv videnskab vil sige, at man slutter fra det generelle til det specielle; man har en overordnet teori eller paradigme og søger ud fra det at forklare verden og fænomenerne.

Induktiv videnskab vil sige, at man iagttager (fx gennem eksperimenter) fænomener og ud fra de konkrete iagttagelser søger at formulere en overordnet teori. Eksempler på deduktiv videnskab findes hos Platon og Aristoteles og generelt i antikken og eksempler på induktiv videnskab findes hos Galilei og i kvantefysikken eller generelt i moderne videnskab.

Måske er det rigtigt at sige, at forskellen mellem antikken og moderniteten netop er dette skift fra deduktiv til induktiv videnskab og tænkning.

I en moderne, nutidig sammenhæng bygger vi i høj grad videnskaben på en induktiv tankegang. Vi indsamler data, der bearbejdet bliver til information og i sidste ende fx til videnskabelige teorier.

Hvis vi opfatter bearbejdede data som information, så får vi information fx fra tv-stationer, dagblade, blogs og hjemmesider, mens en dyberegående bearbejdning af data til videnskabelige teorier (den induktive, moderne metode) foretages af universiteter eller forskningscentre (fx CERN, SNOLAB, DIIS og mange andre).

Hvor pålidelig er den induktive metode? Videnskabelige teorier må nødvendigvis formuleres i sprog forstået bredt (ord, matematiske formuleringer). Hvis vi formulerer en teori i ord er der nogle forhold man må tage i betragtning; fx at ord ikke helt dækker den tanke eller teori man ønsker at formulere.

Der kan være et 'slør', en ikke fuldstændig overensstemmelse mellem tanke og sprog som gør teorien en smule upræcis. Derudover kan et ord eller en sætning ved dybtgående analyse støde på en grænse, hvor man ikke erkendelsesmæssigt kan komme videre. Eller det faktum at en forskers tanker ikke er identiske med en læsers eller studerendes tanker, da tanker er individuelle (mine tanker er mine tanker og ingen andens). Også her er der et muligt 'slør'.

Et eksempel:

En enkel sætning som 'denne kat er grå' vil ved dybtgående analyse støde på den forhindring, at en kat er et dyr, der har visse anatomiske kendetegn, den består af de og de molekyler, celler og gener, den har en hjerne, men hvis vi ønsker en fuldstændig dækkende beskrivelse af 'denne kat' kommer vi i forlegenhed;

for hvad er dybest set stoffets natur (katten består af stof), hvorfor gør den som den gør osv. Tilsvarende med farven grå som er en egenskab ved det lys katten udstråler (hvad er lys dybest set?), og ikke mindst ved verbet 'er'; hvad vil det dybest set sige at noget 'er' og er på en bestemt måde; vi ved det ikke.

Det lader altså til, at der er visse vanskeligheder og unøjagtigheder i sproget som gør erkendelsen 'uskarp' eller 'sløret'. I et billede på sprogets og erkendelsens begrænsninger kan det give mening at betragte sprog og ord som isbjerge hvor kun 1/10 (helheden, fx 'denne kat') er synlig mens 9/10 er under vandoverfladen og usynlig (for erkendelsen; den dybtgående analyse).

Måske findes dette 'slør' ikke, eller er mindre, ved den rent logiske eller matematiske formulering; men selv her er der blevet rejst en række dybtgående problemer og ikke helt klare og evidente teorier om matematikkens grundlag (fx af Russell) så vi må sige, at unøjagtigheden eller 'sløret' måske er til stede i al menneskelig erkendelse, i hvert fald på nuværende tidspunkt.

(Note: De samme data kan som bekendt bearbejdes forskelligt både som information og videnskab. Fx kan den samme nyhed præsenteres forskelligt i forskellige medier, med forskellig vinkling og tendens mv. Misinformation er også kendt og fejlagtige videnskabelige teorier kan forekomme. Derudover kan der helt ses bort fra data og opfindes fejlbehæftet (post-faktuel) 'information')

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere