Gå videre til hovedindholdet

Brudstykker og sentenser 2

1) Spørgsmål og svar. Det rigtige spørgsmål er en nøgle der passer i en lås. Ikke alle nøgler passer til alle døre. Drej nøglen og træd ind.

2) Singularity. Nogle mener at vi med teknologi kan løse alle menneskelige problemer. Men med en ydre, teknologisk løsning kan vi ikke løse det, der egentlig er et indre, etisk problem. Så længe ikke alle har forstået og accepteret at vi ikke må slå ihjel eller hade og forfølge vores medmennesker, vil teknologi, den ydre løsning, måske nok give os mirakler, men også stadig mere avancerede og grusomme våben. Løsningen på vores problemer følger det etiskes højnelse og kommer til at tage millioner af år. Det etiske vokser ikke eksponentielt men over lang tid; og derfor vokser ikke kun teknologien men også vores problemer eksponentielt; fordi vi er stenaldermennesker etisk set, stenaldermennesker med atomvåben.

3) Tre ord jeg frygter. Først siger du: Jeg elsker dig. Og så begynder jeg at frygte tre andre ord: Jeg vil skilles. Men hvis jeg ikke er parat til at høre disse tre sidste ord, dør de tre første.

4) Den fraværende og vigtige mand. Har jeg så travlt med at tænke og skrive om kærlighed at jeg glemmer at elske? Bruger jeg så meget tid på at træne min krop og gøre den slank og stærk og attraktiv på markedet, at jeg 'glemmer' at jeg er gift? Har jeg så travlt med 'de sultne børn i Afrika', at jeg glemmer mine egne? Er jeg så optaget af at analysere den globale politiske situation at jeg ikke aner hvad der foregår i mit eget hus? Jeg sidder i stuen og tænker eller jeg er ude på en 15 km løbetur; i køkkenet sidder min kone; hun spiller 'Wish you were here' og 'Jeg er jo lige her' igen og igen på anlægget, højt. Mine børn kan ikke sove eller bliver sendt hjem fra skole med ondt i maven. Hjemmet sejler. For mit indre blik ser jeg en strålende smuk solopgang i horisonten og et bål tæt ved brænde ned og brænde til aske. Isn't that ironic.

5) Et lys i mørket. Dette liv har lært mig: Der findes ikke uoprettelige tab, takket være Gud.

6) Så enkelt. Kun kærligheden kan hele det knuste hjerte.

7) Lidelse. Hvem siger at lidelses (permanente) ophør er mulig eller bare ønskelig? Hvordan skulle vi uden den vide, når vi går vild? Hvis ikke lidelsen fandtes og ledsagede vores fejlgreb, ville vi ingen motivation have for at rette vores fejl. På den måde understøtter lidelsen det etiske i mennesket, og er måske etikkens stærkeste drivkraft; den gør - med en parallel til Adam Smiths økonomiske teori om menneskets egeninteresse som drivkraft for økonomien - at det - smerteligt - er nødvendigt og påtrængende og i vores egen interesse at udvikle vores etiske sans og rette vores fejl. Ligesom det økonomisk er i vores egen interesse at arbejde, er det eksistentielt og følelsesmæssigt i vores egen interesse at rette vores fejl og udrense det onde af vores personlighed, da det onde skaber lidelse.

8) Det evigt onde. Det følger både som en direkte konsekvens af Urtankens og Urviljens sejr over mørket ved Guds emanation (fremståen) (Vandrer mod Lyset (Ardors Beretning) kapitel 1) og er illustreret ved de ord Gud udtalte da Han kaldte de jordbundne ånder tilbage til Lyset i 1911 (Vandrer mod Lyset (Ardors Beretning), kapitel 36; 'Sandelig, I skulle vide: at ingen lidelser, ingen forbandelser, intet urent og intet mørke kunne vare ved i al evighed!'): Det evigt onde findes ikke, takket være Gud.

9) Kunst og viden. Måske er dette sandt: Kunst er for hjertet, følelserne, og viden er for hjernen og begge er nødvendige. En kunst uden viden er tom, ikke kunst, og viden uden hjerte er, ja, hjerteløs. Viden med hjerte er visdom.

10) Fjenden og fred. Lad os ikke bekæmpe hinanden. Lad os bekæmpe det onde, som får os til at bekæmpe hinanden.

11) Demokrati. Måske er det første skridt mod demokrati ikke langsomt øget velstand, men gradvis øget frihed; frihed til at tænke, tro, tale og handle frit så længe man ikke skader andre. Derfor er det diktatorer frygter mest ikke øget velstand, men krav om frihed. Heller ikke forarmelse frygter de; økonomiske sanktioner virker dårligt mod tyranner, og i nogle tilfælde direkte modsat intentionen. Men folket der rejser sig og kræver frihed - det holder dem vågne og får dem til at ryste.

12) Helvedeshjul. Jeg lider, fordi jeg ikke vil leve, og jeg vil ikke leve, fordi jeg lider. Så hvis jeg skal leve, må jeg finde en vilje til livet. Måske noget at leve for. Måske kærligheden.

13) Noget om magt. Mange vil gerne være nummer et. Men hvis man for at blive nummer et må ofre sit inderste, ødelægge det indre menneske, bliver nummer et nummer sidst. Hvorfor magt? Hvad vil man med den? Er de mest magtfulde ikke ofte de mest uværdige, mennesker der skænder og brænder og ødelægger mennesker og dermed sig selv?

14) I politik og kærlighed. De hegn vi opfører omkring os; beskytter de os eller bliver de et fængsel? De mure vi bygger omkring os; holder de de andre ude eller spærrer os inde? De mure vi bygger for at beskytte livet og hjertet; er det ikke dem, der dræber os?

15) Lys og mørke. Hvis du vil sprede lys, er du nødt til at trænge ind i mørkets hjerte.

16) Tro. Vi mennesker fører krig med religionens bogstav og skaber fred med dens ånd.

17) Sandhed og løgn. Hvis kernen i et udsagn eller en intention er løgn og af mørket, kan alt omkring ligne sandheden. Således kender også mørket ordene lys og kærlighed og fred men ikke deres sjæl.

18) Kærlighed og ideer. Ideer der står mellem mennesker, spærrer for kærligheden

19) Den der spørger. Den unge og den lidende spørger: Hvad er meningen med livet? Den ældre og den ensomme spørger: Hvad er meningen med mig? Den lykkelige spørger ikke.

20) Gud. Gud og englene kan vise os vejen, men de kan ikke gå den for os.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…