Gå videre til hovedindholdet

Breaking News 2

Vi på redaktionen har længe undret os over hvad der egentlig sker lige nu. Hvor er den røde tråd? Er den forsvundet eller måske klippet over?

Forleden sad jeg så ved min frisør, jeg trængte til at blive klippet. Vi snakkede som sædvanligt om løst og fast og pludselig slog det mig; her var forbindelsen mellem tilsyneladende uforklarlige og uforenelige kendsgerninger, den røde tråd. Måske var tanken inspireret af stedet jeg befandt mig som man snart vil kunne forstå.

Jeg indrømmer at det (indtil videre) kun er en teori eller hypotese men venter snart at kunne levere beviser.

Hypotese: Trump klipper Jong-Un og Jong-Un klipper Trump. Begge klipper i forening den flyvende hollænder, Wilders, alle tre muligvis inspireret af Hitlers barber. Imens de er således beskæftigede ordner de verdenssituationen tete a tete og uden utidig indblanding udefra.

Tillægshypotese: Dæknavnet for foretagendet er (ifølge en pålidelig men selvfølgelig beskyttet kilde): Krøller som i Kreml.

En besnærende tanke og helt enkel. Hvorom alting er; der må være et fællespunkt mellem disse personer, noget må de have tilfælles. Og hvorfor ikke interessen for lækkert hår. Det kan lige så godt være det ene som det andet.

Som sagt og indrømmet; det er kun en teori, men vi har fra bladets side sat to af vores mest garvede og erfarne reportere på sagen, og venter snart at kunne fremlægge et egentligt bevis. Stay tuned!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere