Gå videre til hovedindholdet

Filosofi som videnskab 2

En del af vanskeligheden ved at videnskabeliggøre filosofien - en bestræbelse der går tilbage til Descartes eller i hvert fald Kant - kan tænkes at ligge i, at man hidtil har søgt ad deduktiv vej at klargøre erkendelse og begreber, i stedet for at benytte den induktive metode.

Den egentlige videnskabelige metode kan siges netop at være induktiv; at man gennem iagttagelse af det specielle søger at danne en almen teori.

Modsat søger man ved deduktion at slutte fra det almene, det generelle til det specielle.

Hvis filosofien skal være en videnskab i almindelig forstand, skulle man måske derfor søge ad den induktive vej og ikke den deduktive; et ekko af Kants tanke om den kopernikanske vending i filosofien ind mod erkendelsen selv; her altså en vending fra det deduktive til det induktive.

Et forsøg på det findes i Husserls fænomenologi; her søger han at beskrive de grundliggende tankeprocesser uden i første omgang at forklare dem (fænomenerne); eller som han skriver i Logische Untersuchungen (1900), 'Fænomenologi er deskriptiv psykologi'.

Et andet eksempel på et forsøg på at iagttage og klargøre en grundlæggende erkendelse som fænomen (det specielle) har jeg selv tidligere forsøgt i eftervisningen af tankens eksistens som en fundamental filosofisk erkendelse og fænomen som enhver kan iagttage og efterprøve uafhængigt ved introspektion (altså ved en slags indre og ikke ydre eksperiment som enhver kan efterprøve).

Måske er filosofiens videnskabeliggørelse derfor mulig og kun mulig ved at adoptere den egentlige videnskabelighed ad induktionens vej, og måske er egentlige filosofiske gennembrud mulige ad denne vej.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…