Gå videre til hovedindholdet

Hvad man ikke siger...(opdateres løbende)

1) Højrefløjen er god til at rave til sig, venstrefløjen er gavmild - med andres penge. Hvis man ingen penge har vil man gerne dele, hvis man har mange vil man ikke; er der noget at sige til hvis man føler sig politisk hjemløs?

2) Skole og arbejdsmarked kan lære os at stå op om morgenen. Kunst og ånd kan sige hvorfor.

3) 'Jorden går under - snart' er mantraet i den menneskelige profetkonkurrence blandt kulturpessimister - særligt udbredt er denne sport i eliten. Regnskov, ozonhul, CO2 og tidligere var det god latin i eliten at sige, 'Jesus kommer - snart'. Vi andre fladskaller og fæhoveder tænker måske, 'nå ja, kønt er det ikke, men mon ikke det går'. De dummeste af os, os der udover en ringe intelligens har det ekstra handicap at vi tror, tænker måske, 'nå ja, hvis der kommer en virkelig krise, så griber Gud ind, måske uden vi ved det'. Vores viden og forståelse er så ringe at det grænser til det idiotiske, rene nuller er vi, vi lægger liv og død i en højere Magts Hånd; hvor dum kan man være? Vi ser ud ad vinduet, og ser, at verden, trods alverdens profeter stadig findes; men måske er det en illusion, endnu et eksempel på vores dumhed?

4) Hvor herligt. Nutidens mennesker har ingen problemer. Vi har udfordringer. Vi har heller ingen neuroser men fx ADHD og OCD. Psykiatrien er gennemlyst af effektiv behandling uden bivirkninger og uden at man bliver afhængig af noget. Afdelingerne svømmer over af basal menneskelig kontakt og omsorg. Så hænger du på klippen med det yderste af neglene, så fortvivl ikke. I en anden butik har vi ikke en krigsminister men en forsvarsminister; det ligger bedre på tungen og tynger ikke samvittigheden, men i krig er vi. Mange af menneskenes store problemer, sorry udfordringer med sygdom, fattigdom og krig og nød og elendighed, er heldigvis løst takket være en behjertet indsats fra videnskaben og politiske ledere, der næppe under sig ro før de har løst endnu flere problemer, sorry udfordringer. Vi er så priviligerede, lad os aldrig glemme det!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…