Gå videre til hovedindholdet

Tillidssamfund eller kontroltyrrani

Af og til fremhæves som et særkende ved det danske eller skandinaviske samfund tillid som en kerneværdi og endda positiv konkurrenceparameter internationalt. Hvis man skal give et rent økonomisk argument for tanken kan det siges, at med tillid øges den økonomiske transaktionshastighed og transaktionsprisen minimeres og dermed øges væksten.

For virksomheder bliver det billigere at producere hvis man fx har tillid til at leverandører leverer det aftalte og at medarbejderne udfører det arbejde de bliver betalt for så godt man kan uden fx at skulle bruge unødvendig kontrol og juridisk eller forsikringsmæssig bistand.

Hvis det er rigtigt at tillid er et særkende for fx det danske samfund, så er denne kerneværdi presset i dag. Politisk og ledelsesmæssigt bliver der krævet omfattende kontrol og dokumentation for udført arbejde fx i plejesektoren og i hospitalsvæsenet. Kravet kan enten skyldes ønsket om effektivisering eller fx ønsket om at holde ryggen fri hvis man kan dokumentere præcis hvad man har gjort hvornår.

Men hvis man både skal udføre en bestemt opgave og bagefter dokumentere at man har gjort det, så er det dobbeltarbejde; derudover kan nævnes det bureaukratiske aspekt da man skal dokumentere og indrapportere til en højere instans; altså egentlig tredobbelt arbejde.

Hvis det også er rigtigt at mennesker trives bedst hvis man viser os tillid og derudover sikrer os en udstrakt frihed og mulighed for det selvstændige initiativ, og at vi mistrives med mistillid og omfattende kontrol, der egentlig signalerer at man ikke tror på at vi er kompetente indenfor vores fag, så er udviklingen hen imod kontroltyrraniet ikke uden konsekvenser.

Udover det allerede nævnte kunne det være at den megen stress og de mange sygedage delvis har sin grund i kontroltyrraniet og det deraf følgende dårlige psykiske arbejdsklima og manglende arbejdsglæde og faglige stolthed. Også dette er - udover det rent psykologisk uheldige ved kontroltyrraniet - et rent økonomisk argument da stress og sygdom belaster arbejdsmarkedets produktionsdygtighed.

Der er altså mange grunde til at beskytte tilliden i et samfund som det danske; det kan også siges at have vidtrækkende negative samfundsmæssige konsekvenser hvis man fortsætter ad kontroltyrraniets usikre vej; hvis flertallet tænker, at samfundet eller "systemet" er en modstander og ikke en medspiller i skabelsen af det gode og meningsfulde liv, så kan denne mistillid fx øge sort arbejde, skattesnyd og generelt skabe en usund arbejdskultur og et ineffektivt samfund, der drukner i bureaukrati og regelrytteri og "stille oprør" ("arbejd efter reglerne") og med et betændt forhold mellem individerne og samfundet, der jo egentlig er os allesammen.

Derfor mener jeg at frihed og tillid er rationelle samfundsværdier - udover det psykologiske aspekt - også rent konkurrencemæssigt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst