Gå videre til hovedindholdet

Tillidssamfund eller kontroltyrrani

Af og til fremhæves som et særkende ved det danske eller skandinaviske samfund tillid som en kerneværdi og endda positiv konkurrenceparameter internationalt. Hvis man skal give et rent økonomisk argument for tanken kan det siges, at med tillid øges den økonomiske transaktionshastighed og transaktionsprisen minimeres og dermed øges væksten.

For virksomheder bliver det billigere at producere hvis man fx har tillid til at leverandører leverer det aftalte og at medarbejderne udfører det arbejde de bliver betalt for så godt man kan uden fx at skulle bruge unødvendig kontrol og juridisk eller forsikringsmæssig bistand.

Hvis det er rigtigt at tillid er et særkende for fx det danske samfund, så er denne kerneværdi presset i dag. Politisk og ledelsesmæssigt bliver der krævet omfattende kontrol og dokumentation for udført arbejde fx i plejesektoren og i hospitalsvæsenet. Kravet kan enten skyldes ønsket om effektivisering eller fx ønsket om at holde ryggen fri hvis man kan dokumentere præcis hvad man har gjort hvornår.

Men hvis man både skal udføre en bestemt opgave og bagefter dokumentere at man har gjort det, så er det dobbeltarbejde; derudover kan nævnes det bureaukratiske aspekt da man skal dokumentere og indrapportere til en højere instans; altså egentlig tredobbelt arbejde.

Hvis det også er rigtigt at mennesker trives bedst hvis man viser os tillid og derudover sikrer os en udstrakt frihed og mulighed for det selvstændige initiativ, og at vi mistrives med mistillid og omfattende kontrol, der egentlig signalerer at man ikke tror på at vi er kompetente indenfor vores fag, så er udviklingen hen imod kontroltyrraniet ikke uden konsekvenser.

Udover det allerede nævnte kunne det være at den megen stress og de mange sygedage delvis har sin grund i kontroltyrraniet og det deraf følgende dårlige psykiske arbejdsklima og manglende arbejdsglæde og faglige stolthed. Også dette er - udover det rent psykologisk uheldige ved kontroltyrraniet - et rent økonomisk argument da stress og sygdom belaster arbejdsmarkedets produktionsdygtighed.

Der er altså mange grunde til at beskytte tilliden i et samfund som det danske; det kan også siges at have vidtrækkende negative samfundsmæssige konsekvenser hvis man fortsætter ad kontroltyrraniets usikre vej; hvis flertallet tænker, at samfundet eller "systemet" er en modstander og ikke en medspiller i skabelsen af det gode og meningsfulde liv, så kan denne mistillid fx øge sort arbejde, skattesnyd og generelt skabe en usund arbejdskultur og et ineffektivt samfund, der drukner i bureaukrati og regelrytteri og "stille oprør" ("arbejd efter reglerne") og med et betændt forhold mellem individerne og samfundet, der jo egentlig er os allesammen.

Derfor mener jeg at frihed og tillid er rationelle samfundsværdier - udover det psykologiske aspekt - også rent konkurrencemæssigt.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …