Gå videre til hovedindholdet

Hit med grunkerne

Vi har nok haft det på fornemmelsen længe og nu slår en ny undersøgelse fast: Penge er lige så vanedannende og omtrent lige så skadelig både for den enkelte, for nationer og hele verdensdele som fx nikotin, heroin eller morfin.

Da nyheden brød førte det som bekendt til verdensomspændende uroligheder og optøjer. I Indonesiens hovedstad, Djakarta, fx hvor folk samledes til demonstrationer for lavere løn. Politiet søgte at berolige rasende folkemængder der kastede pengesedler i hovedet på ordensmagten.

Et så alvorligt skridt kunne selvfølgelig ikke gå upåtalt hen, så ordnens håndhævere smed pengene tilbage eller søgte diskret at liste sedlerne tilbage i lommerne på urostifterne.

- Tag den! Og den! Sagde nogle vredt idet de knaldede sedler i brostenene foran de betuttede betjente. - Vi vil ikke have det lort! Vi har fået nok!

Politiet foretog så nogle præventive anholdelser for at afskrække mulige lovbrydere og medløbere. Men lige meget hjalp det. Pengene fløj om ørerne på alle og det var ikke umiddelbart til at se hvordan denne usædvanlige situation skulle ende godt.

Andre steder fra indløber rapporter om børn der i raseri knalder deres sparegrise og lommetyve (?) der behændigt lister sedler og mønter i lommerne på sagesløse og uskyldige.

Folkekrav rejser sig overalt i verden om at få færre penge, helst slet ingen, men enhver afhængighed er jo svær at komme ud af, og hvordan skal folk leve uden den vante sutteklud? Af kærlighed og kildevand?

Vi venter spændt på fortsættelsen af dette drama. Hvordan skal det ende? Hvad vil der ske?

Svaret blæser i vinden.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...