Gå videre til hovedindholdet

Et sikkert argument mod kristendommen og ideen om al sandhed som menneskelig mulig

Hvis Gud er den eneste der er og kan være alvidende, så kan heller ikke bibelen og kristendommen være al sandhed. Hvis man hævder bibelen og kristendommen som al sandhed, bekræfter man blot 'slangens' ord fra syndefaldsmyten og gentager faldet; at mennesker ved at spise af Kundskabens Træ (ved i tilfældet med kristendommen at læse bibelen (eller måske kirkefædrene eller reformatorerne) eller ved at modtage 'Guds ord' og Helligånden og blive kristen) kan blive lig Gud, og dermed lukker kristendommen sig om sig selv som en slange der bider sig selv i halen, eller som en religiøs eller erkendelsesmæssig kortslutning.

Dette gælder i videre forstand for enhver religion eller filosofi (eller videnskab for den sags skyld; fx ved den af nogle eftersøgte 'teori om alting'), og kan føre til en ny forståelse af religionerne; at de nok kan give en del af sandheden men aldrig al sandhed. Denne er forbeholdt Gud. Den klassiske religiøse fejlslutning og det der næsten definerer en religion er at hævde at dette eller hint er al sandhed (fx Kristus), og den fejl begår fx både kristendommen og islam. Ingen religion kan hævde at være al sandhed, hvis man accepterer, at Gud alene er alvidende.

At blive lig Gud er den gamle sataniske drøm (fra tiden før Satan vendte tilbage til Lyset og Gud; for dette, se 'Vandrer mod Lyset'), og findes foruden i kristendommen og islam også fx i visse nyreligiøse bevægelser og filosofier (fx ved ideen om at man gennem særlige meditationsformer kan blive lig Gud).

Denne drøm er altså ikke så meget tilstede i de forskellige religioners eller filosofiers indhold (omend mangt og meget af indholdet i de gængse religioner peger i retning af mørket) som i kravet på at være al sandhed, og den er selvfølgelig umulig og hører mere hjemme i patologien end i religionen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …