Hjernens, hjertets og kroppens kultur

Hos Platon møder vi den tanke, at det gode liv skabes ved harmoni og ligevægt mellem det sjælelige og det kropslige; eller ved harmoni mellem fornuft og krop.

Måske skulle man til det føje hjertets betydning for det gode liv. Man kunne måske angive det gode liv som harmoni mellem fornuft, følelse og krop; eller udtrykt anderledes; mellem hjernens, hjertets og kroppens kultur.

'Hjertet' bliver jo ofte brugt som billede på kærlighed; eller mere bredt kunne man måske sige, at det vi kalder hjertet i overført betydning er et billede på det etiske og moralske i mennesket.

Hvis vi forstår forskellen mellem det etiske og det moralske i os som henholdsvis sansen for godt og ondt i en universel og evig betydning og evnen til at handle ud fra denne sans eller indsigt, og det moralske som en mere tids- og kulturbestemt sans for godt og ondt og evnen til at handle ud fra denne indsigt, så er det gode og værdige liv måske en syntese eller balance mellem det intellektuelle, det fornuftsprægede og det etiske og moralske og omsorgen for kroppen.

Når jeg udvider Platons tanker om det gode liv til også at rumme det etiske og moralske (hjertet) er det fordi et menneske godt kan være super intelligent og fysisk stærk eller smuk men være et moralsk anløbent eller måske endda et ondt menneske. Og et ondt menneskes liv vil vel ingen kalde godt og værdigt.

Hvis vi opfatter fornuft, hjerte og krop som centrale dele af det at være menneske, så kan man sige, at der er forskel på disse dele uden at de nødvendigvis er modsætninger. En forskel er for eksempel, at vi kan undervise hinanden i fornuft, i rationelle overvejelser og måske endda levere objektiv, rationel viden som ingen kan bestride;

Men ingen kan undervise os i, hvordan vi bliver bedre mennesker, ingen kan hæve andres etiske niveau; det kan vi kun selv ved den erfaring livet efterhånden giver os. Måske kan man angive en retning, for eksempel ved at sige, at enhver bør bevæge sig i retning af kærlighed, barmhjertighed og mildhed, men vejen må vi selv gå. Andre kan højst vise os en dør, som vi dog selv må åbne, som en anden Vandrer mod Lyset-kender engang sagde.

Parallelt kan ingen gøre andres kroppe stærkere ved at træne fysisk for vedkommende. Vi må selv sørge for den fysiske pleje og træning.

Der synes altså at være forskel på hjernens, hjertets og kroppens kultur, men de vekselvirker og deres harmoni og ligevægt kan siges at udgøre væsentlige dele af det gode og værdige liv.