Gå videre til hovedindholdet

Hjernens, hjertets og kroppens kultur

Hos Platon møder vi den tanke, at det gode liv skabes ved harmoni og ligevægt mellem det sjælelige og det kropslige; eller ved harmoni mellem fornuft og krop.

Måske skulle man til det føje hjertets betydning for det gode liv. Man kunne måske angive det gode liv som harmoni mellem fornuft, følelse og krop; eller udtrykt anderledes; mellem hjernens, hjertets og kroppens kultur.

'Hjertet' bliver jo ofte brugt som billede på kærlighed; eller mere bredt kunne man måske sige, at det vi kalder hjertet i overført betydning er et billede på det etiske og moralske i mennesket.

Hvis vi forstår forskellen mellem det etiske og det moralske i os som henholdsvis sansen for godt og ondt i en universel og evig betydning og evnen til at handle ud fra denne sans eller indsigt, og det moralske som en mere tids- og kulturbestemt sans for godt og ondt og evnen til at handle ud fra denne indsigt, så er det gode og værdige liv måske en syntese eller balance mellem det intellektuelle, det fornuftsprægede og det etiske og moralske og omsorgen for kroppen.

Når jeg udvider Platons tanker om det gode liv til også at rumme det etiske og moralske (hjertet) er det fordi et menneske godt kan være super intelligent og fysisk stærk eller smuk men være et moralsk anløbent eller måske endda et ondt menneske. Og et ondt menneskes liv vil vel ingen kalde godt og værdigt.

Hvis vi opfatter fornuft, hjerte og krop som centrale dele af det at være menneske, så kan man sige, at der er forskel på disse dele uden at de nødvendigvis er modsætninger. En forskel er for eksempel, at vi kan undervise hinanden i fornuft, i rationelle overvejelser og måske endda levere objektiv, rationel viden som ingen kan bestride;

Men ingen kan undervise os i, hvordan vi bliver bedre mennesker, ingen kan hæve andres etiske niveau; det kan vi kun selv ved den erfaring livet efterhånden giver os. Måske kan man angive en retning, for eksempel ved at sige, at enhver bør bevæge sig i retning af kærlighed, barmhjertighed og mildhed, men vejen må vi selv gå. Andre kan højst vise os en dør, som vi dog selv må åbne, som en anden Vandrer mod Lyset-kender engang sagde.

Parallelt kan ingen gøre andres kroppe stærkere ved at træne fysisk for vedkommende. Vi må selv sørge for den fysiske pleje og træning.

Der synes altså at være forskel på hjernens, hjertets og kroppens kultur, men de vekselvirker og deres harmoni og ligevægt kan siges at udgøre væsentlige dele af det gode og værdige liv.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …