Gå videre til hovedindholdet

Hjernens, hjertets og kroppens kultur

Hos Platon møder vi den tanke, at det gode liv skabes ved harmoni og ligevægt mellem det sjælelige og det kropslige; eller ved harmoni mellem fornuft og krop.

Måske skulle man til det føje hjertets betydning for det gode liv. Man kunne måske angive det gode liv som harmoni mellem fornuft, følelse og krop; eller udtrykt anderledes; mellem hjernens, hjertets og kroppens kultur.

'Hjertet' bliver jo ofte brugt som billede på kærlighed; eller mere bredt kunne man måske sige, at det vi kalder hjertet i overført betydning er et billede på det etiske og moralske i mennesket.

Hvis vi forstår forskellen mellem det etiske og det moralske i os som henholdsvis sansen for godt og ondt i en universel og evig betydning og evnen til at handle ud fra denne sans eller indsigt, og det moralske som en mere tids- og kulturbestemt sans for godt og ondt og evnen til at handle ud fra denne indsigt, så er det gode og værdige liv måske en syntese eller balance mellem det intellektuelle, det fornuftsprægede og det etiske og moralske og omsorgen for kroppen.

Når jeg udvider Platons tanker om det gode liv til også at rumme det etiske og moralske (hjertet) er det fordi et menneske godt kan være super intelligent og fysisk stærk eller smuk men være et moralsk anløbent eller måske endda et ondt menneske. Og et ondt menneskes liv vil vel ingen kalde godt og værdigt.

Hvis vi opfatter fornuft, hjerte og krop som centrale dele af det at være menneske, så kan man sige, at der er forskel på disse dele uden at de nødvendigvis er modsætninger. En forskel er for eksempel, at vi kan undervise hinanden i fornuft, i rationelle overvejelser og måske endda levere objektiv, rationel viden som ingen kan bestride;

Men ingen kan undervise os i, hvordan vi bliver bedre mennesker, ingen kan hæve andres etiske niveau; det kan vi kun selv ved den erfaring livet efterhånden giver os. Måske kan man angive en retning, for eksempel ved at sige, at enhver bør bevæge sig i retning af kærlighed, barmhjertighed og mildhed, men vejen må vi selv gå. Andre kan højst vise os en dør, som vi dog selv må åbne, som en anden Vandrer mod Lyset-kender engang sagde.

Parallelt kan ingen gøre andres kroppe stærkere ved at træne fysisk for vedkommende. Vi må selv sørge for den fysiske pleje og træning.

Der synes altså at være forskel på hjernens, hjertets og kroppens kultur, men de vekselvirker og deres harmoni og ligevægt kan siges at udgøre væsentlige dele af det gode og værdige liv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.