Gå videre til hovedindholdet

Viden og etik

Hvad er viden og hvad er dens forbindelse, betydning og værdi - om nogen - for det vi kunne kalde vores indre menneskelighed?

Hvad viden egentlig er er der fremkommet en del bud på gennem tiderne. Jeg opfatter viden som viden om noget og dermed om noget værende. 'Det ikke-værende' kan vi ikke have viden om; alene det at formulere begrebet adækvat og præcist er vanskeligt, da ordene 'det' ikke-værende eller 'noget' ikke-værende henviser til noget værende (jf Platons, Sofisten); det ikke-værende kan derfor siges at være et erkendelsesteoretisk grænsebegreb; grænsen for det vi kan have viden om.

Eksisterer viden uafhængigt af den menneskelige tanke, eller er viden snarere intimt knyttet (omend ikke nødvendigvis eksklusivt; man forestiller sig fx ofte en alvidende Gud) til den menneskelige tanke? Her fremkommer også spørgsmålet om menneskets evne og ret til at definere hvad fx viden er; er viden det vi bestemmer det til at være (definition), eller fx den måde vi bruger ordet ( konsensus), fx en fællesbetegnelse eller et begreb, der bruges om mange ting, fx atomfysik og botanik, eller er viden et overmenneskeligt eller måske metafysisk eller transcendentalt begreb eller fænomen?

Hvis vi opfatter viden som intimt knyttet til den menneskelige tanke (ikke nødvendigvis eksklusivt) så opstår videre en almindelig fejlkilde i filosofisk og videnskabelig teori og praksis, nemlig opfattelsen af den objektive betragter af en virkelighed vi står udenfor og betragter objektivt og uden at påvirke. Måske er det mere korrekt at opfatte mennesket og den menneskelige erkendelse som en del af virkeligheden, en virkelighed vi kun kan nærme os en objektiv beskrivelse eller teori om uden at kunne skabe helt objektive eller sikre resultater (evidens eller med Kants ord apodiktisk vished) og ud fra vores personlige tanke og dennes begrænsninger; en virkelighed vi altså er en del af og påvirker også i vores forsøg på at forstå den (sandsynliggjort ved kvanteteorien; at iagttageren påvirker det iagttagne).

Fantasi og fantasifigurer eksisterer ikke som noget fysisk værende (fx enhjørninger eller Rowlings dementorer) men som tanker eller tankebilleder. Ligeledes med fx skønlitteratur (fiktion); fiktive beskrivelser eller handlingsforløb eksisterer ikke som fysiske virkeligheder men som mentale. Derfor medregner jeg fantasi og fiktion til det (mentalt) værende.

Hvad er forbindelsen mellem viden og vores indre menneskelighed?

Med viden kan vi både hjælpe og skade vores medmennesker og naturen og ofte kan den samme viden bruges til begge dele; fx kan viden om bakterier både bruges til fremme af hygiejne og medicin og til biologiske våben; eller viden om atomer kan bruges både til fremstilling af energi eller til udvikling af atomvåben (begge våbentypers udvikling kan dårligt beskrives som andet end forbrydelser mod menneskeheden).

Forbindelsen mellem viden og vores indre menneskelighed kan derfor siges at bestå i videns etiske dimension eller hvordan vi forvalter vores indsigt; om vi søger at hjælpe eller skade andre gennem vores viden.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…