Gå videre til hovedindholdet

Doktor Flinqs lykkelige dag

Halløj. Mit navn er Hassan Flinq. Jeg er doktor. Spindoktor. Min kone siger, at jeg er så klog at jeg kan undvære hovedet, og derfor tager jeg det nogle gange med på arbejde, andre gange lader jeg det blive hjemme.

Nå, men denne specielle dag mente jeg at jeg ville få brug for det - partiet havde fået en kilden sag som skulle behandles med takt og forsigtighed - så jeg tog det under armen og cyklede den sædvanlige tur ind til Borgen, min arbejdsplads.

Undervejs lettede jeg på hatten og nikkede og smilede og hilste på naboer og venner jeg mødte. Alle smilede og hilste igen.

Den sag jeg hentyder til gik kort sagt ud på, at partiet, Dansk Islamisk Samling, arrangerede fællesbøn i kældrene på Borgen, og at det vi bad om var 90 mandater. Specielt det sidste var faldet nogle for brystet og sagen var altså - kilden.

Jeg havde lagt en klar strategi for pressemødet som vi havde indkaldt til kl 0800, og da jeg var ankommet og så alle de forsamlede journalister, steg mit humør og jeg lettede på hatten, smilede og nikkede og hilste. Partiformanden havde lagt sig syg med dårlig mave, så det var mig der alene skulle svare og forsvare partilinjen og vores handlinger.

Først rejste journalisten fra JP, Thomas 'jep' Nielsen sig og spurgte:

- Frygter I ikke at polarisere Tinget med jeres usædvanlige praksis med fællesbøn før alle debatter i salen?

- Det' bare lige meget, svarede jeg som planlagt.

- Men, sagde han så, - er det ikke betænkeligt at blande politik og religion? Danmark er jo et sækulært land?

- Det' bare lige meget, svarede jeg igen.

Andre journalister tog over, men jeg svarede hele tiden det samme lige meget hvilket spørgsmål jeg fik, min sætning, og Thomas fra JP skruede sig op i et sandt raseri, og der hviskedes ord som 'skandale', 'uhørt' og mindre pæne gloser.

Men jeg red stormen af, gentog igen og igen 'det' bare lige meget' ved det tv transmitterede pressemøde, og da mødet endelig sluttede, gik jeg udenfor, låste min cykel op og cyklede hjemad, idet jeg lettede på hatten og nikkede og smilede til store og små på min vej.

Så var det med et som om cyklen slap asfalten og hævede sig, først lidt, så slap den helt og jeg cyklede og cyklede, nikkede og smilede og hilste, først på mågerne og længere oppe svalerne, jeg cyklede og cyklede, nikkede, smilede og hilste den smukke, nedgående Sol idet jeg sagde, 'det' bare lige meget'.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …