Gå videre til hovedindholdet

Doktor Flinqs lykkelige dag

Halløj. Mit navn er Hassan Flinq. Jeg er doktor. Spindoktor. Min kone siger, at jeg er så klog at jeg kan undvære hovedet, og derfor tager jeg det nogle gange med på arbejde, andre gange lader jeg det blive hjemme.

Nå, men denne specielle dag mente jeg at jeg ville få brug for det - partiet havde fået en kilden sag som skulle behandles med takt og forsigtighed - så jeg tog det under armen og cyklede den sædvanlige tur ind til Borgen, min arbejdsplads.

Undervejs lettede jeg på hatten og nikkede og smilede og hilste på naboer og venner jeg mødte. Alle smilede og hilste igen.

Den sag jeg hentyder til gik kort sagt ud på, at partiet, Dansk Islamisk Samling, arrangerede fællesbøn i kældrene på Borgen, og at det vi bad om var 90 mandater. Specielt det sidste var faldet nogle for brystet og sagen var altså - kilden.

Jeg havde lagt en klar strategi for pressemødet som vi havde indkaldt til kl 0800, og da jeg var ankommet og så alle de forsamlede journalister, steg mit humør og jeg lettede på hatten, smilede og nikkede og hilste. Partiformanden havde lagt sig syg med dårlig mave, så det var mig der alene skulle svare og forsvare partilinjen og vores handlinger.

Først rejste journalisten fra JP, Thomas 'jep' Nielsen sig og spurgte:

- Frygter I ikke at polarisere Tinget med jeres usædvanlige praksis med fællesbøn før alle debatter i salen?

- Det' bare lige meget, svarede jeg som planlagt.

- Men, sagde han så, - er det ikke betænkeligt at blande politik og religion? Danmark er jo et sækulært land?

- Det' bare lige meget, svarede jeg igen.

Andre journalister tog over, men jeg svarede hele tiden det samme lige meget hvilket spørgsmål jeg fik, min sætning, og Thomas fra JP skruede sig op i et sandt raseri, og der hviskedes ord som 'skandale', 'uhørt' og mindre pæne gloser.

Men jeg red stormen af, gentog igen og igen 'det' bare lige meget' ved det tv transmitterede pressemøde, og da mødet endelig sluttede, gik jeg udenfor, låste min cykel op og cyklede hjemad, idet jeg lettede på hatten og nikkede og smilede til store og små på min vej.

Så var det med et som om cyklen slap asfalten og hævede sig, først lidt, så slap den helt og jeg cyklede og cyklede, nikkede og smilede og hilste, først på mågerne og længere oppe svalerne, jeg cyklede og cyklede, nikkede, smilede og hilste den smukke, nedgående Sol idet jeg sagde, 'det' bare lige meget'.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…