Gå videre til hovedindholdet

Doktor Flinqs lykkelige dag

Halløj. Mit navn er Hassan Flinq. Jeg er doktor. Spindoktor. Min kone siger, at jeg er så klog at jeg kan undvære hovedet, og derfor tager jeg det nogle gange med på arbejde, andre gange lader jeg det blive hjemme.

Nå, men denne specielle dag mente jeg at jeg ville få brug for det - partiet havde fået en kilden sag som skulle behandles med takt og forsigtighed - så jeg tog det under armen og cyklede den sædvanlige tur ind til Borgen, min arbejdsplads.

Undervejs lettede jeg på hatten og nikkede og smilede og hilste på naboer og venner jeg mødte. Alle smilede og hilste igen.

Den sag jeg hentyder til gik kort sagt ud på, at partiet, Dansk Islamisk Samling, arrangerede fællesbøn i kældrene på Borgen, og at det vi bad om var 90 mandater. Specielt det sidste var faldet nogle for brystet og sagen var altså - kilden.

Jeg havde lagt en klar strategi for pressemødet som vi havde indkaldt til kl 0800, og da jeg var ankommet og så alle de forsamlede journalister, steg mit humør og jeg lettede på hatten, smilede og nikkede og hilste. Partiformanden havde lagt sig syg med dårlig mave, så det var mig der alene skulle svare og forsvare partilinjen og vores handlinger.

Først rejste journalisten fra JP, Thomas 'jep' Nielsen sig og spurgte:

- Frygter I ikke at polarisere Tinget med jeres usædvanlige praksis med fællesbøn før alle debatter i salen?

- Det' bare lige meget, svarede jeg som planlagt.

- Men, sagde han så, - er det ikke betænkeligt at blande politik og religion? Danmark er jo et sækulært land?

- Det' bare lige meget, svarede jeg igen.

Andre journalister tog over, men jeg svarede hele tiden det samme lige meget hvilket spørgsmål jeg fik, min sætning, og Thomas fra JP skruede sig op i et sandt raseri, og der hviskedes ord som 'skandale', 'uhørt' og mindre pæne gloser.

Men jeg red stormen af, gentog igen og igen 'det' bare lige meget' ved det tv transmitterede pressemøde, og da mødet endelig sluttede, gik jeg udenfor, låste min cykel op og cyklede hjemad, idet jeg lettede på hatten og nikkede og smilede til store og små på min vej.

Så var det med et som om cyklen slap asfalten og hævede sig, først lidt, så slap den helt og jeg cyklede og cyklede, nikkede og smilede og hilste, først på mågerne og længere oppe svalerne, jeg cyklede og cyklede, nikkede, smilede og hilste den smukke, nedgående Sol idet jeg sagde, 'det' bare lige meget'.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere