Den grundløse helvedesangst

Igennem de snart 30 år jeg har kendt Vandrer mod Lyset har jeg ment, at dette var sandhed. Ikke al sandhed men en god del af den.

Men jeg har også været i tvivl. For hvad nu hvis kristendommen eller islam var sandhed og helvede eksisterede og jeg var fortabt fordi jeg troede på noget forkert; noget der så fuldstændig brød med al kendt religion og som stillede sig så afgjort og skarpt mod bla kristendommen?

Men i de senere år har jeg opnået mere fred for disse anfægtelser. Ikke af egen kraft men fordi Gud har vist mig noget om, hvem Han egentlig er. Han har vist sig for mig som et uendeligt Væsen, en mild og uendeligt kærlig Gud og Far som jeg ikke har nogen grund til at frygte. En Gud som jeg trygt lægger min sjæl i hænderne på.

Jeg kan ikke henvise til mig selv som autoritet med hensyn til hvem og hvad Gud er, hvilket vist ville være temmelig latterligt. Men jeg kan henvise til Gud selv; uden om alle bøger, traditioner og teorier vil jeg henvise til Gud selv og til at ethvert menneske kan spørge sin Gud og Far om ikke dette er sandheden; som en anden Vandrer mod Lyset-kender engang sagde: - Der er slet ikke noget at være bange for.

Jeg kan heller ikke overfor mennesker der ikke tror på Gud i nogen form være en autoritet; kun sige at så vidt jeg ved er Gud tilgængelig for alle, og hvis en igennem livet får brug for at vide om Gud findes, og hvordan Han i givet fald er, så spørg Gud selv og kig mindre på hvad andre mennesker siger og har sagt.

Jeg tror at det er sikkert, at der intet er at være bange for. Jeg tror, at helvedesteorierne alle dage kun har været brugt af mennesker til at skræmme og give magtbegærlige mennesker magt og besegle denne magt; jeg tror at det er en form for perverteret religiøsitet, som intet hold har i virkeligheden.

Men igen; spørg Gud om det virkelig er sådan eller ej. Og så tror jeg at du vil få det samme svar som mig; der er intet at være bange for og alle tanker om dom og straf og fortabelse og helvede har intet på sig.