Gå videre til hovedindholdet

Den grundløse helvedesangst

Igennem de snart 30 år jeg har kendt Vandrer mod Lyset har jeg ment, at dette var sandhed. Ikke al sandhed men en god del af den.

Men jeg har også været i tvivl. For hvad nu hvis kristendommen eller islam var sandhed og helvede eksisterede og jeg var fortabt fordi jeg troede på noget forkert; noget der så fuldstændig brød med al kendt religion og som stillede sig så afgjort og skarpt mod bla kristendommen?

Men i de senere år har jeg opnået mere fred for disse anfægtelser. Ikke af egen kraft men fordi Gud har vist mig noget om, hvem Han egentlig er. Han har vist sig for mig som et uendeligt Væsen, en mild og uendeligt kærlig Gud og Far som jeg ikke har nogen grund til at frygte. En Gud som jeg trygt lægger min sjæl i hænderne på.

Jeg kan ikke henvise til mig selv som autoritet med hensyn til hvem og hvad Gud er, hvilket vist ville være temmelig latterligt. Men jeg kan henvise til Gud selv; uden om alle bøger, traditioner og teorier vil jeg henvise til Gud selv og til at ethvert menneske kan spørge sin Gud og Far om ikke dette er sandheden; som en anden Vandrer mod Lyset-kender engang sagde: - Der er slet ikke noget at være bange for.

Jeg kan heller ikke overfor mennesker der ikke tror på Gud i nogen form være en autoritet; kun sige at så vidt jeg ved er Gud tilgængelig for alle, og hvis en igennem livet får brug for at vide om Gud findes, og hvordan Han i givet fald er, så spørg Gud selv og kig mindre på hvad andre mennesker siger og har sagt.

Jeg tror at det er sikkert, at der intet er at være bange for. Jeg tror, at helvedesteorierne alle dage kun har været brugt af mennesker til at skræmme og give magtbegærlige mennesker magt og besegle denne magt; jeg tror at det er en form for perverteret religiøsitet, som intet hold har i virkeligheden.

Men igen; spørg Gud om det virkelig er sådan eller ej. Og så tror jeg at du vil få det samme svar som mig; der er intet at være bange for og alle tanker om dom og straf og fortabelse og helvede har intet på sig.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…