Ifølge Vandrer mod Lyset har enhver ånd en fundamental selvbestemmelsesret forstået på den måde, at når ånden har nået en vis grad af modenhed kan den bestemme om den vil fortsætte sin vandring mod lyset og Gud, eller om den vil lade sig udslette for evigt, hvis den finder, at lidelserne ved vandringen er for store.
Det siges i værket, at endnu har ingen valgt denne mulighed.
I kristendommen og islam er denne mulighed, dette valg, blevet forvrænget i det, der er blevet kaldt dommens dobbelte udgang; valget mellem Gud eller Satan, frelse eller fortabelse, himmel eller helvede.
Det virkelige valg består dog ikke i dette, men derimod i valget mellem det evige liv og den evige død, det evige liv eller udslettelsen. Men ingen behøver være bange for dette valg eller denne mulighed, da det kun er noget vi bliver præsenteret for, som sagt, når vi har nået en vis modenhed, og Gud udsletter os ikke bare sådan lige fordi vi måske i et svagt øjeblik tænker tanken.
Kun hvis den modnede sjæl kræver og fastholder sin beslutning efter at Gud har vist og forklaret en, hvad man mister ved at vælge udslettelsen - det evige liv i Paradis - vil det ske; men som sagt; endnu har ingen valgt denne mulighed.
Kommentarer
Send en kommentar