Gå videre til hovedindholdet

Opsats 34; Det indre og det ydre menneske

Måske havde Platon ret da han skrev, at den ydre, fysiske verden er et billede af en indre, metafysisk verden, det sanselige et billede af det oversanselige.

Måske er også det ydre menneske, din krop og dine handlinger et billede af din sjæl, dit indre. Men billeder kan bedrage. Måske bliver du efter dit ydre bedømt som retfærdig, kærlig og god; og det kan være at du er det.

Men det kan også være et skinbilled. Spørgsmålet er så: Det kan være at du kan bedrage andre; men kan du også bedrage dig selv? Eller rummer du og alle mennesker et ubedrageligt punkt; et billede på hvordan du gerne vil være, et billede af hvem du længes efter at blive?

Hvis ikke du viser hvem du er eller hvordan du gerne vil være, hvis du prøver at bedrage og snyde på vægten; hvordan skal andre så få øje på dig, se dig, elske dig?

Hvad er bedragerens lod andet end ensomhed?

Men måske skærmer du dit hjerte, dit inderste; ikke for at bedrage men fordi du engang er blevet såret, måske dybt, da du viste dit ansigt.

Og så vælger du måske ensomheden.

Men er angsten for smerte ikke den risiko der altid er ved livet og kærligheden? Er den risiko ikke livets og kærlighedens pris? Og det der ikke koster noget er værdiløst?

Hvis livet kun var flødekager og Tivoli og helt uden skygger; ville det så ikke være meningsløst og uden tyngde og dybde og værdi?

Måske er det det der menes med, at jo mere din fred har kostet eller koster, jo dybere skygge dit billede er malet med, jo smukkere og mere kostbart er det.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…