Gå videre til hovedindholdet

På bar 6

Det blev aften på Det rene Vanvid, det mørknede udenfor og i min sjæl og tanker, og endnu en gang måtte bartenderen Nicky lægge øre til mine depressive tirader; af en eller anden grund tror den lidende at hans lidelser er interessante; eller også håber han bare at vække medlidenhed og at en eller anden missekat vil forbarme sig over ham.

- Ved du hvad jeg fortryder mest, spurgte jeg, og Nicky hævede øjenbrynene og smilede sit buddhasmil, - jeg fortryder at jeg ikke i tide har indset hvor dum man skal være for at få succes i denne verden. For eksempel da jeg gik i gymnasiet; jeg gjorde hvad jeg fik besked på og lidt til. Havde jeg gået der bare et par måneder mere, tror jeg at jeg ville have begyndt at stå ret og marchere til lærernes åndssvage melodier. I skolen og i erhvervslivet lærer vi at knuse mennesker. First they make you, then they break you, snøvlede jeg i min brandert uden helt at vide om det var korrekt engelsk og uden at bekymre mig om det.

- Hvor mange tror du, at jeg har knust? I krig og kærlighed? Hvem skal lappe de knuste sammen? Kærligheden? Men hvem elsker dem nok til det? Måske finder de kærligheden på det højeste bjerg. Men holder den ved også i dødens dybeste svælg? Hvor mange hjemsøger jeg i deres mareridt som et spøgelse eller et genfærd?

- Nå nå, sagde Nicky.

- Jeg sprængte karakterskalaen, hvor mange døde koster en sådan succes? Hvor mange lig går der på den første million? Jeg er en idiot, en komplet idiot.

Jeg håbede uden at turde indrømme det overfor mig selv, at Nicky eller en eller anden ville modsige mig, lige som når små børn stolt viser en tegning og siger, - er den ikke grim?

Men Nicky gryntede bare et eller andet uforståeligt idet han så på sit ur. Jeg så også på mit. Klokken var 5 minutter i 12; det nærmede sig lukketid. Missekatten var endnu ikke dukket op. Jeg ved ikke om det var varmen, der gjorde mit syn uskarpt og fik øjnene til at løbe i vand. Eller sprutten.

- Verden er for tåber, påstod jeg idet jeg tog min jakke på. Jeg kunne se at Nicky havde trang til at gabe, men ikke turde af angst for at fornærme og miste en god kunde.

- Mit rige er ikke af denne verden, fremturede jeg på vej ud. - Det findes ikke...nogen steder nogensinde, bøvsede jeg videre inspireret af sprutten, sorgen, nederlaget. Jeg så mig om en ekstra gang for at tjekke at jeg ikke havde glemt noget. Så gik jeg ud på gaden i tågen og vaklede usikkert hjem og krøb ned i min varme og rene men helt missekatfrie seng og faldt straks i søvn og sov roligt og drømmeløst som om jeg ikke skyldte nogen noget.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …