Gå videre til hovedindholdet

På bar 6

Det blev aften på Det rene Vanvid, det mørknede udenfor og i min sjæl og tanker, og endnu en gang måtte bartenderen Nicky lægge øre til mine depressive tirader; af en eller anden grund tror den lidende at hans lidelser er interessante; eller også håber han bare at vække medlidenhed og at en eller anden missekat vil forbarme sig over ham.

- Ved du hvad jeg fortryder mest, spurgte jeg, og Nicky hævede øjenbrynene og smilede sit buddhasmil, - jeg fortryder at jeg ikke i tide har indset hvor dum man skal være for at få succes i denne verden. For eksempel da jeg gik i gymnasiet; jeg gjorde hvad jeg fik besked på og lidt til. Havde jeg gået der bare et par måneder mere, tror jeg at jeg ville have begyndt at stå ret og marchere til lærernes åndssvage melodier. I skolen og i erhvervslivet lærer vi at knuse mennesker. First they make you, then they break you, snøvlede jeg i min brandert uden helt at vide om det var korrekt engelsk og uden at bekymre mig om det.

- Hvor mange tror du, at jeg har knust? I krig og kærlighed? Hvem skal lappe de knuste sammen? Kærligheden? Men hvem elsker dem nok til det? Måske finder de kærligheden på det højeste bjerg. Men holder den ved også i dødens dybeste svælg? Hvor mange hjemsøger jeg i deres mareridt som et spøgelse eller et genfærd?

- Nå nå, sagde Nicky.

- Jeg sprængte karakterskalaen, hvor mange døde koster en sådan succes? Hvor mange lig går der på den første million? Jeg er en idiot, en komplet idiot.

Jeg håbede uden at turde indrømme det overfor mig selv, at Nicky eller en eller anden ville modsige mig, lige som når små børn stolt viser en tegning og siger, - er den ikke grim?

Men Nicky gryntede bare et eller andet uforståeligt idet han så på sit ur. Jeg så også på mit. Klokken var 5 minutter i 12; det nærmede sig lukketid. Missekatten var endnu ikke dukket op. Jeg ved ikke om det var varmen, der gjorde mit syn uskarpt og fik øjnene til at løbe i vand. Eller sprutten.

- Verden er for tåber, påstod jeg idet jeg tog min jakke på. Jeg kunne se at Nicky havde trang til at gabe, men ikke turde af angst for at fornærme og miste en god kunde.

- Mit rige er ikke af denne verden, fremturede jeg på vej ud. - Det findes ikke...nogen steder nogensinde, bøvsede jeg videre inspireret af sprutten, sorgen, nederlaget. Jeg så mig om en ekstra gang for at tjekke at jeg ikke havde glemt noget. Så gik jeg ud på gaden i tågen og vaklede usikkert hjem og krøb ned i min varme og rene men helt missekatfrie seng og faldt straks i søvn og sov roligt og drømmeløst som om jeg ikke skyldte nogen noget.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…