Gå videre til hovedindholdet

På bar 6

Det blev aften på Det rene Vanvid, det mørknede udenfor og i min sjæl og tanker, og endnu en gang måtte bartenderen Nicky lægge øre til mine depressive tirader; af en eller anden grund tror den lidende at hans lidelser er interessante; eller også håber han bare at vække medlidenhed og at en eller anden missekat vil forbarme sig over ham.

- Ved du hvad jeg fortryder mest, spurgte jeg, og Nicky hævede øjenbrynene og smilede sit buddhasmil, - jeg fortryder at jeg ikke i tide har indset hvor dum man skal være for at få succes i denne verden. For eksempel da jeg gik i gymnasiet; jeg gjorde hvad jeg fik besked på og lidt til. Havde jeg gået der bare et par måneder mere, tror jeg at jeg ville have begyndt at stå ret og marchere til lærernes åndssvage melodier. I skolen og i erhvervslivet lærer vi at knuse mennesker. First they make you, then they break you, snøvlede jeg i min brandert uden helt at vide om det var korrekt engelsk og uden at bekymre mig om det.

- Hvor mange tror du, at jeg har knust? I krig og kærlighed? Hvem skal lappe de knuste sammen? Kærligheden? Men hvem elsker dem nok til det? Måske finder de kærligheden på det højeste bjerg. Men holder den ved også i dødens dybeste svælg? Hvor mange hjemsøger jeg i deres mareridt som et spøgelse eller et genfærd?

- Nå nå, sagde Nicky.

- Jeg sprængte karakterskalaen, hvor mange døde koster en sådan succes? Hvor mange lig går der på den første million? Jeg er en idiot, en komplet idiot.

Jeg håbede uden at turde indrømme det overfor mig selv, at Nicky eller en eller anden ville modsige mig, lige som når små børn stolt viser en tegning og siger, - er den ikke grim?

Men Nicky gryntede bare et eller andet uforståeligt idet han så på sit ur. Jeg så også på mit. Klokken var 5 minutter i 12; det nærmede sig lukketid. Missekatten var endnu ikke dukket op. Jeg ved ikke om det var varmen, der gjorde mit syn uskarpt og fik øjnene til at løbe i vand. Eller sprutten.

- Verden er for tåber, påstod jeg idet jeg tog min jakke på. Jeg kunne se at Nicky havde trang til at gabe, men ikke turde af angst for at fornærme og miste en god kunde.

- Mit rige er ikke af denne verden, fremturede jeg på vej ud. - Det findes ikke...nogen steder nogensinde, bøvsede jeg videre inspireret af sprutten, sorgen, nederlaget. Jeg så mig om en ekstra gang for at tjekke at jeg ikke havde glemt noget. Så gik jeg ud på gaden i tågen og vaklede usikkert hjem og krøb ned i min varme og rene men helt missekatfrie seng og faldt straks i søvn og sov roligt og drømmeløst som om jeg ikke skyldte nogen noget.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...
Send en kommentar
Læs mere

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...
6 kommentarer
Læs mere

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...
Send en kommentar
Læs mere