Gå videre til hovedindholdet

Opsats 18; De sataniske Vers

Moses. Jesus. Muhammed.

De siger at jeres ånd og skrift er hellige. At jeres ånd er hellig er sandt, men jeres skrift er fyldt med sataniske vers; vers der svælger i vold, vers der slår mennesker med rædsel, vers der får mennesker til at brænde og brænde hinanden, vers der forsøger at tvinge til underkastelse.

Men hvem kan bebrejde jer? Hvem kan forstå jeres svimlen, jeres angst, da I stod ved afgrunden, det brændende mørke, og så ned i det? Hvem kan bebrejde jer de sataniske vers, der sneg sig ind i jeres forkyndelse uden at I ville det?

Jeres ånd er hellig, jeres forkyndelse ikke. I skulle have lært mennesker at elske hinanden og befri den onde fra mørkets kvælende, knugende pinsler, men I fejlede, og jeres arvinger gjorde ondt værre ved deres stridbarhed og vilje til krig og forfølgelse.

I skulle have lært: Gud er kærlighed og ingen skal fortabes; frygt ikke, Herren er med jer; Herren tilgiver alle; Herren velsigner alle; frygt ikke! I stedet skabte jeres arvtagere et vrængbillede af den Højeste idet de skreg: Frygt Herren, hævnen er Hans, frygteligt er det at falde i den levende Guds hænder!

Og sådan kom de sataniske vers ind i jeres forkyndelse. Og mennesker brænder og brænder stadig hinanden på jeres ord, eller det man påstår er jeres ord.

Jeres ånd er hellig, jeres forkyndelse eller det man påstår er jeres forkyndelse ikke. Højt over verden svæver jeres ånd i sorg over al den vold, al den ondskab og vildskab der udgår fra de sataniske vers, der tillægges jer.

Mennesker brænder og brænder hinanden i Guds og kærlighedens navn. Jeres ånd er hellig, er kærlighed; kom, kom, fortæl os noget sandt, fortæl os noget, der kan slukke branden.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …