Gå videre til hovedindholdet

Inspiration og kanalisering

En udbredt arbejdsmåde i den spirituelle litteratur er den såkaldte kanalisering. Det påstås da ofte, at Gud, Jesus eller andre højtstående personligheder står bag den tekst, der fremlægges, hvorefter typisk en svag tekst følger; kulørte tekster der bedst kan beskrives som historier fra de varme lande; helt typisk er den reelle inspiration den såkaldte kundalinikraft. Hvis denne mørkekraft indgår i teksten, beskrives den ofte som en universel lyskraft, hvilket yderligere devaluerer teksten.

En mere konstruktiv arbejdsmåde med sikrere resultater - hvis målet er sandhed og ikke at guddommeliggøre sig selv og score kassen - er inspiration i den betydning som der gøres nøje rede for i Vandrer mod Lyset; altså stille sig til rådighed for eventuelle inspirationer fra skytsånden og derefter stå frem i eget navn og på eget ansvar.

De tanker man herved eventuelt føler sig inspireret til at dele med sine medmennesker er ofte helt klare, enkle og skarpe; som modtager af sådanne inspirationer føler man klart, at tankerne indgives udefra hvorefter man selv må søge at ordne, gennemtænke og videregive det givne i synlige former; fx tekst, billeder eller musik.

Hvis man følger denne arbejdsmåde - hvilket ethvert sandhedskærligt menneske kan gøre - vil man også forstå, at man selv er meget lille og uformående i forhold til det givne, selv om en del af arbejdet altså overlades til en selv. Det afgørende er viljen til sandhed, og at man har viljestyrke nok til at bryde den modstand man ofte vil føle ved udarbejdelsen og videreformidlingen af det inspiratorisk givne, samt at man står frem i eget navn og ikke pynter sig med lånte fjer.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…