Gå videre til hovedindholdet

På bar 5

Jeg er efterhånden ved at have nået en alder, hvor alting er længe siden, og hvor forskellige skavanker oftere og oftere sniger sig ind i samtaler med venner, familie og bekendte. Paradentose, hjerteflimmer, besvær med at rejse sig og sætte sig ned, vandladningsbesvær og mere til.

Men hvad pokker, jeg er alive and kicking og forestillingen er ikke slut før den fede dame har sunget.

Så her er jeg; en fraskilt mand, der med lidt god vilje stadig er i sin bedste alder, lige nu sidder jeg på stamstedet og lytter til Zacq, aka Palle, der er ved at drive sin tvillingebror, Zed aka Benny, til vanvid med en monolog om det fornuftige i at basere sin økonomi på Oddset og Lotto. Det han, altså Zacq aka Palle, egentlig vil er at få Zed aka Benny, til at spytte i bøssen til en Lottokupon til på lørdag; selv er han flad.

Jeg sidder og keder mig jævnt, men pludselig ser jeg den berømte eller berygtede eller ligegyldige altid skriblende forfatter, Carsten Ploug Olsen, træde ind i lokalet med et let plaget udtryk i ansigtet idet han ser koncentreret på sin tablet og taster løs. Jeg ser, at han er inde på Blogger.

Zacq aka Palle har åbenbart også bemærket det; han får et fiffigt udtryk i ansigtet og spørger Carsten om han må se hvad han skriver. Carsten ryster på hovedet hvorpå Zed aka Benny tager ham venskabeligt om skulderen for at aflede Carstens opmærksomhed fra Zacq aka Palle, der rykker tabletten, en Samsung Galaxy, ud af hænderne på forfatteren, der skriger og truer med at trykke delete, men...

Jeg er Zacq. Zacq er mit kunstnernavn. Min mor kalder mig Palle. Min far eksisterer ikke, er endnu ikke en del af denne tekst; nå jo, nu er han. Jeg er hvad jeg skriver, og jeg skriver disse ord på Carstens tablet, Carsten der netop nu kommer til verden, med sorte tegn på en hvid skærm, så for satan, nu vil Zed aka Benny, min bror, også findes, i denne tekst, som sagt så gjort, jeg døber dig Benny men kalder dig ved dit kunstnernavn, Zed, din far er Carsten, men han eksisterer ikke, jo, nu gør han...

Jeg er Zed. Zed er mit kunstnernavn. Min mor kalder mig Benny. Min far findes ikke. Min far er Carsten, Carsten er en påstand, et ord, et navn for det ukendte der er mig eller ham eller ingen, en let uro i tanken, som i Paul Austers roman, Genfærd, hvor hovedpersonen møder sin skaber med løftet pen, forfatteren der er skabt af forfatteren, sammen prøver vi at udvide virkeligheden, jeg vil så gerne findes, ligesom Carsten, min far, sammen skriver vi disse ord mens vi lytter til Red Hot Chili Peppers fantastiske album, The Getaway, hvem er du, der fødes i disse ord netop nu...

PS Lottotallene på lørdag er: 6 16 22 31 32 34 36 så spyt bare i bøssen Kærlig hilsen fra Fremtiden

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…

Islams vej, sharia, og genvejen

Hvis vi accepterer den korte formel for Islams vej, sharia, jeg før har foreslået:

At den anstrengelse, jihad, hvormed den troende søger at vandre vejen, sharia, til Gud (Allah) ved det inderste hjertes overgivelse (underkastelse) til Ham ved trosbekendelsen (vejens begyndelse), bøn, faste i Ramadan, almisse og pilgrimsfærd til Mekka er Islams kerne;

Så er det let at se rigtigheden i det nogle muslimer siger; at deres religion fx gennem Islamisk Stats ugerninger er blevet kidnappet af kriminelle voldsmænd, hvis ondskab og vildskab kompromitterer en vej og en overbevisning, der for de fleste er kilde til indre fred, trøst og glæde.

Hvor er al Qaidas eller Islamisk Stats forbrydelser retfærdiggjort hvis Islams kerne er den her anførte?

Ingen steder!

Islam er en blandt mange veje til Gud, og fra Vandrer mod Lyset ved vi, at den vej vi vandrer i tro og i håb; den vej fører til Gud.

Ingen har ret til at tvinge nogen til at vandre en vej mod den enkeltes vilje, og ingen har - med et aktuelt …