Gå videre til hovedindholdet

På bar 5

Jeg er efterhånden ved at have nået en alder, hvor alting er længe siden, og hvor forskellige skavanker oftere og oftere sniger sig ind i samtaler med venner, familie og bekendte. Paradentose, hjerteflimmer, besvær med at rejse sig og sætte sig ned, vandladningsbesvær og mere til.

Men hvad pokker, jeg er alive and kicking og forestillingen er ikke slut før den fede dame har sunget.

Så her er jeg; en fraskilt mand, der med lidt god vilje stadig er i sin bedste alder, lige nu sidder jeg på stamstedet og lytter til Zacq, aka Palle, der er ved at drive sin tvillingebror, Zed aka Benny, til vanvid med en monolog om det fornuftige i at basere sin økonomi på Oddset og Lotto. Det han, altså Zacq aka Palle, egentlig vil er at få Zed aka Benny, til at spytte i bøssen til en Lottokupon til på lørdag; selv er han flad.

Jeg sidder og keder mig jævnt, men pludselig ser jeg den berømte eller berygtede eller ligegyldige altid skriblende forfatter, Carsten Ploug Olsen, træde ind i lokalet med et let plaget udtryk i ansigtet idet han ser koncentreret på sin tablet og taster løs. Jeg ser, at han er inde på Blogger.

Zacq aka Palle har åbenbart også bemærket det; han får et fiffigt udtryk i ansigtet og spørger Carsten om han må se hvad han skriver. Carsten ryster på hovedet hvorpå Zed aka Benny tager ham venskabeligt om skulderen for at aflede Carstens opmærksomhed fra Zacq aka Palle, der rykker tabletten, en Samsung Galaxy, ud af hænderne på forfatteren, der skriger og truer med at trykke delete, men...

Jeg er Zacq. Zacq er mit kunstnernavn. Min mor kalder mig Palle. Min far eksisterer ikke, er endnu ikke en del af denne tekst; nå jo, nu er han. Jeg er hvad jeg skriver, og jeg skriver disse ord på Carstens tablet, Carsten der netop nu kommer til verden, med sorte tegn på en hvid skærm, så for satan, nu vil Zed aka Benny, min bror, også findes, i denne tekst, som sagt så gjort, jeg døber dig Benny men kalder dig ved dit kunstnernavn, Zed, din far er Carsten, men han eksisterer ikke, jo, nu gør han...

Jeg er Zed. Zed er mit kunstnernavn. Min mor kalder mig Benny. Min far findes ikke. Min far er Carsten, Carsten er en påstand, et ord, et navn for det ukendte der er mig eller ham eller ingen, en let uro i tanken, som i Paul Austers roman, Genfærd, hvor hovedpersonen møder sin skaber med løftet pen, forfatteren der er skabt af forfatteren, sammen prøver vi at udvide virkeligheden, jeg vil så gerne findes, ligesom Carsten, min far, sammen skriver vi disse ord mens vi lytter til Red Hot Chili Peppers fantastiske album, The Getaway, hvem er du, der fødes i disse ord netop nu...

PS Lottotallene på lørdag er: 6 16 22 31 32 34 36 så spyt bare i bøssen Kærlig hilsen fra Fremtiden

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…