Når man første gang læser Vandrer mod Lyset kan Ardor og de Ældstes fald og ondskab undre en. Men personligt har jeg det sådan, at jo mere jeg beskæftiger mig med værket og jo ældre jeg bliver, jo bedre forstår jeg dem.
Af egen erfaring ved jeg, at jo mere man lider, jo mere tilbøjelig vil man være til at gøre andre ondt. Lidelser kan gøre en kort for hovedet, hævntørstig, aggressiv, og jo mere man gør ondt, jo mere lider man (mørket skaber lidelser), og jo mere man lider, jo mere vil man være tilbøjelig til at gøre ondt osv i en ond spiral.
Jeg tror ikke at der er nogen enkel løsning på dette problem, og hvornår man stopper den onde spiral eller fald er individuelt. Men om ikke andet så kan denne forståelse måske bidrage til, at vi forstår de Ældste bedre, og derved lettere kan tilgive dem og andre, der gør os ondt, hvorved mørkets magt langsomt, gradvist kan mindskes her på Jorden.
I takt med at vi forhåbentlig lærer i hvert fald at forsøge at tilgive ud fra en dybere forståelse af dem, der gør os ondt, i stedet for at gøre gengæld og tage hævn, vil mange voldshandlinger kunne undgås eller mildnes - både som individer og nationer - og dermed kan vi alle være med til at bygge en fredeligere, mindre voldelig verden.
Kommentarer
Send en kommentar