Gå videre til hovedindholdet

Syndefald, faustmyte og kundalini

Tanken om at blive lig Gud kan siges at være grundlæggende i både vestlig og østlig kultur, filosofi og religion; i Vesten repræsenteret ved syndefaldsmyten og faustmyten, i Østen repræsenteret ved begrebet om kundalini og vel også ved den buddhistiske tanke om oplysthed.

I bibelens syndefaldsmyte ser man konsekvenserne af denne tanke; mennesket bliver ikke lig Gud ved at spise af Kundskabens Træ, men udstødes fra Edens Have. Og konsekvensen for Faust og hans pagt med djævelen, som han indgår for at få viden (fx i Goethes Faust eller Thomas Manns Doktor Faustus), er at han mister sin sjæl. Konsekvensen er derfor parallel og skæbnesvanger.

I Østen vurderes tanken anderledes positivt ved at det hævdes, at gennem askese, selvfornægtelse og forskellige teknikker kan føre til, at kundalinislangen rejser sig og gør mennesket lig Gud eller guddommelig.

I moderne vestlig videnskab kan det vel siges, at en lignende tanke er til stede, omend mange videnskabsmænd erkender hvor lidt vi faktisk ved, og jeg tror, at vi bør opgive tanken om at vide alt (gennem videnskab, filosofi eller religion) og kunne alt (gennem teknologi) - at blive lig Gud.

Jeg tror, at den erkendelse der er gemt i syndefaldsmyten og faustmyten er sand; tanken om at blive lig Gud er fatal både for en kultur og for ethvert individ. Skridtet til grusomheder og forbrydelser ligger lige for hvis vi mener os lig Gud (eller at vi besidder al sandhed fx gennem religiøse, filosofiske eller videnskabelige værker) og derfor har ret til at dømme og fordømme som vi har lyst til; som jeg før har skrevet: Ved at ville være lig Gud bliver vi som djævelen, hvilket kan siges at være kernen i de to myter.

De her nævnte myter er ikke de eneste der gennemspiller temaet om menneskeligt hovmod og dets konsekvenser. Man kunne også nævne myten om Ikaros (der flyver for tæt på Solen (vil være lig Gud) og derefter styrter i havet) og det græske begreb om Hybris og Nemesis.

Flere moderne filosoffer har gennemført omfattende studier for at forsøge at finde den afgørende brist i vestlig tænkning og kultur (fx Jacques Derrida) nødvendiggjort af det værdimæssige tab og sammenbrud efter de to verdenskrige. Hvis der er en sådan brist, tror jeg det er den; at ville være lig Gud.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere