Gå videre til hovedindholdet

Etisk læresætning

Idet jeg søger en læresætning eller et princip som bygger på Vandrer mod Lysets tanke om at vi påvirker hinanden med vores tanker og at vi ikke bør forbande men velsigne hinanden, vil jeg foreslå følgende sætning:

Ønsk for andre hvad du ønsker for dig selv

 Hvis vi gør denne sætning til et princip i vores liv, kan vi drage lyset, kærligheden og freden til hinanden og gøre hver vores vandring til Gud lettere og mindre præget af lidelse.

Hvis vi forbander, samler vi mørket om hinanden og besværliggør andres og vores egen vej.

Sætningen er inspireret af tankerne og læresætningerne:

Elsk din næste som du elsker dig selv; Tilgiv dine fjender; Gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig; Behandl mennesker i nød som du selv ville ønske at blive behandlet hvis du var i samme situation; Gør godt mod dem der gør dig ondt.

 Hvis vi optegner disse principper i vores sjæl og hjerte kunne vi hjælpe hinanden meget og drage os selv væk fra hævnens og forbandelsernes mudrede stier og bundløse sumpe og hjælpe hinanden ind på fredens og velsignelsens faste grund.

Hvem vil ønske sig selv lidelse og elendighed og grusomhed når vi fejler? Ønsker vi da ikke barmhjertighed og tilgivelse og fred?

Drag lyset til andre i tanke og gerning som du selv ønsker at andre skal gøre for dig.

 Hvis vi ville gøre dette kan vi vise, at vi er værdige Guds skabninger og børn.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag). Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende. I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi
Send en kommentar
Læs mere

Legitim og illegitim magt

Frihed gør magten legitim, tvang gør den illegitim At det forholder sig sådan kan vi forstå hvis vi opfatter de grundlæggende og universelle menneskerettigheder som retten til liv, frihed og ejendom. Enhver magt må derfor hvis den skal opfylde de universelle menneskerettigheder og dermed være legitim, dels vælges ved frie, demokratiske valg, dels sikre borgerne størst mulig frihed. Da Montesquieu i Om lovenes ånd (De l' esprit de lois, 1748) påviste det rationelle i magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, må også disse tre magtinstanser i en legitim magt være kendetegnet ved frihed. Dels må - som sagt - den lovgivende magt vælges frit og demokratisk, dels må den ikke vedtage tvangslove, og dels må den udøvende magt ikke udstrække sin magt videre - som tidligere skrevet - end at enhver borger har sin fulde frihed til at bryde enhver af de af den lovgivende magt vedtagne love. Bryder man disse love, står man til ansvar overfor den dømmende magt, hvis d
Send en kommentar
Læs mere

Descartes' ontologi og erkendelsesteori

Vi søger i dybet den faste grund  For Rene Descartes (1596-1650)  er sikker videnskabelig erkendelse kun mulig, hvis vi som udgangspunkt erkender Guds og sjælens eksistens. Guds og sjælens (eller åndens) eksistens er det ene rolige, arkimediske punkt, hvorved vi kan løfte erkendelsen og videnskaben. Sjælen er givet os af Gud - i modsætning til dyrene - og er af Gud udstyret med fornuft. Den menneskelige krop er at ligne med en maskine, og er helt forskellig fra sjælen, som - i modsætning til kroppen - er udødelig (Discours de la Methode; Meditations metaphysique). Denne tanke findes også i Vandrer mod Lyset. Descartes når frem til tanken gennem den metodiske tvivl, hvor det eneste han ikke kan tvivle på er, at han tænker, og da han tænker, må han også eksistere, da det ikke giver mening at sige, at han tænker uden samtidig at eksistere. Man kan ikke borttænke tanken og dermed eksistensen ('Je pense, donc je suis'). Da han altså tænker og dermed eksisterer, erkender han dernæst
Send en kommentar
Læs mere