Gå videre til hovedindholdet

Etisk læresætning

Idet jeg søger en læresætning eller et princip som bygger på Vandrer mod Lysets tanke om at vi påvirker hinanden med vores tanker og at vi ikke bør forbande men velsigne hinanden, vil jeg foreslå følgende sætning:

Ønsk for andre hvad du ønsker for dig selv

Hvis vi gør denne sætning til et princip i vores liv, kan vi drage lyset, kærligheden og freden til hinanden og gøre hver vores vandring til Gud lettere og mindre præget af lidelse.

Hvis vi forbander, samler vi mørket om hinanden og besværliggør andres og vores egen vej.

Sætningen er inspireret af tankerne og læresætningerne:

Elsk din næste som du elsker dig selv; Tilgiv dine fjender; Gør mod andre som du ønsker andre skal gøre mod dig; Behandl mennesker i nød som du selv ville ønske at blive behandlet hvis du var i samme situation; Gør godt mod dem der gør dig ondt.

Hvis vi optegner disse principper i vores sjæl og hjerte kunne vi hjælpe hinanden meget og drage os selv væk fra hævnens og forbandelsernes mudrede stier og bundløse sumpe og hjælpe hinanden ind på fredens og velsignelsens faste grund.

Hvem vil ønske sig selv lidelse og elendighed og grusomhed når vi fejler? Ønsker vi da ikke barmhjertighed og tilgivelse og fred?

Drag lyset til andre i tanke og gerning som du selv ønsker at andre skal gøre for dig.

Hvis vi ville gøre dette kan vi vise, at vi er værdige Guds skabninger og børn.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…