Gå videre til hovedindholdet

Det centrale mørke i dag

Da Ardor (Satan) endnu var bundet af mørket og var dets lydige tjener, var han det centrale mørke.

I dag hvor han forlængst er vundet tilbage til lyset og Gud ved Kristi forbøn og menneskers bøn for ham (1912; se Vandrer mod Lyset) og hvor hans forbandelser er brudt, kan vi stille det simple spørgsmål:

Hvor eller hvad er det centrale mørke i dag, og hvordan spreder og eliminerer vi det?

Svaret ligger lige for, hvis udgangspunktet er Vandrer mod Lyset: 

Det centrale mørke i dag ligger i æteroptegnelserne; dvs de onde begivenheder som Ardor planlagde og nedlagde i æteren omkring Jorden inden han nedbøjet af sorg og anger vendte tilbage til Gud.

For at gøre denne tanke mere anskuelig og vedkommende kan vi nævne flere af disse planer som vi ser så mange steder også i dag:

Terrorangrebene mod USA i 2001, ødelæggelsen af det arabiske forår, den fornyede spænding mellem Øst og Vest og mange mange andre.

Hvis tanken er rigtig og altså æteroptegnelserne er hovedfjenden i dag, det centrale mørke, så melder spørgsmålet sig med det samme:

Hvordan undgår vi at disse katastrofer indtræder som realiteter i vores verden, og hvordan - hvis nogle af dem bliver til virkelighed - mildner vi så konsekvenserne af dem, så så få mennesker som muligt bliver berørt?

Svaret er enkelt:

Tilgivelsen af Ardor - optegnelsernes skaber - er det stærkeste våben mod æteroptegnelsernes katastrofer og elendighed og jo flere der formår at tilgive, jo mindre er risikoen for at de bliver til virkelighed.

Her ligger roden til en løsning. Men hvis det er sådan at flertallet af mennesker endnu ikke kan tilgive og stiller sig helt uforstående overfor selve spørgsmålet og realiteterne bag og flere af æteroptegnelserne bliver virkelighed, hvordan mildner vi så følgerne?

Igen er svaret enkelt:

Katastroferne mildnes bedst ved det enkelte menneskes - og særligt de politiske lederes - skærpede opmærksomhed på samvittighedens stemme - dvs det enkelte menneskes indre sans for godt og ondt.

Æteroptegnelserne starter som regel med at fronter af fjendtlighed bygges op og ofte gennem lang tid hvorefter der kun skal en gnist til at få tingene til at eksplodere; derfor gælder det om ikke at skabe gensidigt uforsonlige fronter og om at tale konflikter ned ved at strække hånden ud til fred og venskab mellem mennesker, nationer og racer og trossamfund og samfundsgrupper.

For vi må ikke glemme, at vi dybest set er brødre og søstre og at hvis der findes en Gud, så er vi alle Hans skabninger og børn.

Vi kan tage våbnet ud af mørkets hænder ved tilgivelse, forbrødring og barmhjertighed; det skylder vi Gud og hinanden!

(For en detaljeret gennemgang af æteroptegnelsernes tilblivelse og natur; se Vandrer mod Lyset)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…

Det gamle og det nye Testamente

I de bibelske tekster ofres nogle steder store anstrengelser for at sammenkæde bibelens dele og kontinuiteten i Skriften blandt andet ved de mange slægtstavler. Et eksempel på det er slægtstavlen i Matthæusevangeliet 1, 1-17 (med parallelsted i Luk. 3, 23-38) der skal skabe kontinuitet mellem Det gamle og Det nye Testamente.

Men hvis man nærlæser Matt 1, 1-17 og kombinerer det med 2. Sam 7, 11-17, hvor Gud angiveligt via profeten Natan forjætter David, at Han vil bygge David et Hus og et kongedømme, befæstet til evig tid (hvilket er en forjættelse om Kristus), så er der en sær inkonsistens i og med at det siges, at Jesus er af Davids slægt;

For i slægtstavlen i Matt 1, 1-17 vises det, at det er Josef, der er af Davids slægt, og Josef er ikke far til Jesus, der påstås at være undfanget af Helligånden og født af Maria som påstås at være Jomfru. Derfor er Jesus ikke af Davids slægt, og der er ingen direkte linje fra Abraham over Isak og Jakob og David til Jesus, og dermed kappes en vigti…