Gamle tiders største profeter, Moses, Jesus og Muhammed, forkyndte en magt for hvem mennesker må skælve.
Men forkyndte de Gud?
Af og til forkyndte de Gud som et fundamentalt eksistentielt valg. Til andre tider krævede de underkastelse eller tilbedelse.
Men forkyndte de Gud?
Du, Gud, var det dig de fandt i buldrende torden og ild, dig de fandt i ekstase, dig der greb dem med hænder af stål i rædsel og vanvidsfrygt? Er du en anstødssten hvorover mange snubler og sværdet mod næsten?
Eller er du hånden til hjertet, dig der taler til mig som en tryg varme i mit hjerte, lige her, en varme og en nærhed hvori jeg også fornemmer din Magt og din mildhed?
Er det dig, hvis Magt ikke er buldren, ild og rædsel, men en mild og nær stemme der taler direkte til mit hjerte og kerne? Er det dig der gør min flossede og forrevne sjæl rolig og hel?
Dig frygter jeg ikke, dig elsker jeg!
Er det dig der ikke byder os at dræbe, men at elske, dig der ikke tvinger nogen, dig hvis Magt er kærlighed og frihed?
Er det dig der omgærder enhver med en urørlig zone af respekt og frihed og uendelig kærlighed?
Dig frygter jeg ikke, jeg aner dit dybe, uudgrundelige blik, dybet hvorfra din kærlighed og mildhed strømmer til alle. Nej, dig frygter jeg ikke, dig elsker jeg!
Åbenbar din varme, trygge og nære kærlighed til alle, lad den gro i os og gøre os til bedre og værdige børn af dig.
Brødre og søstre, frygt ikke!
(Note: Med hensyn til Jesus og Muhammed er jeg sikker på - ud fra Vandrer mod Lyset - at de sandheder og det lys de bragte står højere end samtiden og eftertiden tilskrev dem og som er optegnet i Det nye Testamente og Koranen. Med Moses ved jeg ikke)
Men forkyndte de Gud?
Af og til forkyndte de Gud som et fundamentalt eksistentielt valg. Til andre tider krævede de underkastelse eller tilbedelse.
Men forkyndte de Gud?
Du, Gud, var det dig de fandt i buldrende torden og ild, dig de fandt i ekstase, dig der greb dem med hænder af stål i rædsel og vanvidsfrygt? Er du en anstødssten hvorover mange snubler og sværdet mod næsten?
Eller er du hånden til hjertet, dig der taler til mig som en tryg varme i mit hjerte, lige her, en varme og en nærhed hvori jeg også fornemmer din Magt og din mildhed?
Er det dig, hvis Magt ikke er buldren, ild og rædsel, men en mild og nær stemme der taler direkte til mit hjerte og kerne? Er det dig der gør min flossede og forrevne sjæl rolig og hel?
Dig frygter jeg ikke, dig elsker jeg!
Er det dig der ikke byder os at dræbe, men at elske, dig der ikke tvinger nogen, dig hvis Magt er kærlighed og frihed?
Er det dig der omgærder enhver med en urørlig zone af respekt og frihed og uendelig kærlighed?
Dig frygter jeg ikke, jeg aner dit dybe, uudgrundelige blik, dybet hvorfra din kærlighed og mildhed strømmer til alle. Nej, dig frygter jeg ikke, dig elsker jeg!
Åbenbar din varme, trygge og nære kærlighed til alle, lad den gro i os og gøre os til bedre og værdige børn af dig.
Brødre og søstre, frygt ikke!
(Note: Med hensyn til Jesus og Muhammed er jeg sikker på - ud fra Vandrer mod Lyset - at de sandheder og det lys de bragte står højere end samtiden og eftertiden tilskrev dem og som er optegnet i Det nye Testamente og Koranen. Med Moses ved jeg ikke)
Kommentarer
Send en kommentar