Gå videre til hovedindholdet

Ekstreme muligheder

Når man ser på de muligheder, der frembød sig fra Urkosmos, må man sige, at de var ekstreme. Enten kunne lyset eller mørket sejre - evigt - når først hviletilstanden var brudt.

Det er her, tror jeg, vigtigt at sondre mellem de forskellige muligheder, der fandtes, hvis Urtanken og Urviljen faldt for mørket. Hvis dette fald skete fra starten, dvs hvis Tanken og Viljen straks var søgt ind i mørket, er det muligt, at lyset ville bibeholdes som en mulighed.

Men hvis faldet var sket efter at Tanken og Viljen oprindeligt var søgt ind i lyset, ville lyset, ifølge VmL, langsomt men uafvendeligt blive opsuget og tilintetgjort af mørket.

Den kamp som Tanken og Viljen kæmpede mod mørket var en kamp på liv og død. Enten kunne lyset og livet vinde, eller også kunne mørket og døden. Da først Tanken og Viljen var søgt ind i lyset kunne lyset eller mørket sejre for evigt - samtidig med at den sejrende kraft ville eliminere eller tilintetgøre den besejrede kraft. Dvs enten ville lyset og livet blive evigt, eller også ville mørket og døden - evt som et upersonligt noget efter en total sprængning og tilintetgørelse af Tanke og Vilje ifald mørket og døden sejrede.

Nu blev det altså lyset og livet, der sejrede, og mørket er ved at blive elimineret. Jeg tror, som tidligere skrevet, at Johanne Agerskovs vision om Gud, der til sidst vil koncentrere lysæteren omkring sit Rige, er rigtig. Dvs vi kan alle se hen til et fuldkomment lysalt, hvor kun lyset eksisterer.

Så fra det fuldkomne lysalt til et upersonligt dødt noget er der jo et spring. Som jeg indledte med at skrive; mulighederne i Urkosmos var ekstreme.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

Tankens subjektivitet og relativitet II

Tanken om at den verden vi sanser og prøver at forstå erkendelsesmæssigt er indhyllet i tåge, at der er et uigennemtrængeligt slør mellem os og verden, og at vi ikke kan erkende verden som den er, men kun som den kommer tilsyne for os, er gammel. Det er ikke kun Kant, der har påpeget dette i sin erkendelsesteori, tanken findes også fx i hinduismen og buddhismen ved tanken om Mayas slør, og tanken findes hos Platon i hans berømte hulelignelse; at vi er som fanger, der er spændt fast dybt i en hule, med blikket rettet mod skygger på væggen, skygger der kastes fra den virkelige verden, ideverdenen, hinsides hulen. Måske kan vi også tolke Platons lignelse sådan, at det er os selv, der kaster skyggerne ved at skygge for den virkelige verden. Det sidste, at det måske er os selv, der kaster skyggerne, peger i retning af den tanke, at sløret måske ikke ligger i verden, men i os, i vores tanke og i selve erkendelsen, ved - som beskrevet i del I - at vi, når vi tænker på noget, fx på 'verden...