Gå videre til hovedindholdet

Ny blog inspireret af Vandrer mod Lyset!

På denne blog vil jeg præsentere tekster, der hovedsageligt er inspireret af værket, "Vandrer mod Lyset!", der oprindeligt udkom i 1920 i København. Værket blev udgivet ved lektor Michael Agerskov.

"Vandrer mod Lyset!" (VmL) markerer en ny epoke i menneskehedens historie. Den er blevet til efter nogle skelsættende begivenheder i den oversanselige verden, begivenheder som har afgørende indflydelse på vor verden, men som endnu ikke er alment kendte.

Det afgørende nybrud med VmL består i, at der heri fortælles, at Satan, eller Ardor som han kalder sig i værket, nu er vendt tilbage til lyset og Gud. Første del af værket består således af Ardors Beretning, en beretning bygget over spørgsmål fra menneskelig side, hvori en del af de sandheder, som han, Ardor, hidtil havde forsøgt at holde tilbage for os mennesker eller havde forvansket, bringes. Beretningen afsluttes med at han bøjer sig dybt for alle mennesker, og beder os inderligt tilgive, hvad han har forbrudt mod os alle.

Formår vi mennesker at tilgive, vil det have en overordentlig stor betydning for hver enkelt som tilgiver og for menneskeheden som sådan. Dermed vil vi løses fra det mørke, der længe har strømmet imod os fra ham, der engang var det ondes øverste repræsentant. Resultatet vil engang være en mere fredelig, en mere harmonisk verden.

Jeg håber at man vil have glæde af de tekster, jeg her vil bringe. Velkommen til!

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper.
At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente han måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, inflatonen.
Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bøl…

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviserog Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:
Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 
Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:
Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.
Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.
Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.
En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.
Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, ide…