Opsats 6

Hellige krigere fra Øst og Vest søger begrundelser for drab. De påberåber sig Gud eller det gode eller friheden som de vil tvinge andre til at bøje sig for; og sådan dræber retfærdige retfærdige.

Se, de vender sig mod deres satan af en Gud, de knæler i bøn med rifler over skuldrene og patronbælter om livet; se, de søger at omgå det fædrene gik over millioner af døde for at vinde, det fædrene gik gennem to verdenskrige for at vinde; respekt for menneskeliv.

Se, de stener djævelen, vil ikke tilgive, deres sten er en hilsen helt i den Ondes ånd. Se, de stener hinanden for ingenting og finder bemyndigelse i deres blodskrift.

Se, de fejrer en 2000 år gammel henrettelse som de aldrig bliver trætte af at gentage.

Se dem gennemtvinge frihed og fred og demokrati, og se de millioner af døde på frihedens alter. Se dem vende blikket bort fra den enkle sandhed at frihed og fred langsomt gror frem indefra.

Se, de der flygter fra helvede flygter fra et helvede til et andet helvede.

Se, civilisationens kulmination kaste bomber over helvede, se dronerne, hør deres ildevarslende hvislen, børn der skriger, se urmennesket dukke frem når forførere kradser i overfladen.

Se den største hammers civilisation, og se dem der kan volde mest ondt have magten. Se dem gribe efter hammeren, det de kalder magt.

Se børn dø og deres mødre flænge deres tøj og fædre strø deres døde børns aske over hovedet.

Hvad vil vi; hævn eller tilgivelse? Hvem tilhører vi; djævelen eller Gud? Hvem er vi, hvem er du?

Se civilisationen dø, se retfærdige slagte retfærdige, se deres uforsonlighed og deres had. Hvis ikke vi tilgiver er nutidens helvede også fremtidens.