Gå videre til hovedindholdet

Opsats 6

Hellige krigere fra Øst og Vest søger begrundelser for drab. De påberåber sig Gud eller det gode eller friheden som de vil tvinge andre til at bøje sig for; og sådan dræber retfærdige retfærdige.

Se, de vender sig mod deres satan af en Gud, de knæler i bøn med rifler over skuldrene og patronbælter om livet; se, de søger at omgå det fædrene gik over millioner af døde for at vinde, det fædrene gik gennem to verdenskrige for at vinde; respekt for menneskeliv.

Se, de stener djævelen, vil ikke tilgive, deres sten er en hilsen helt i den Ondes ånd. Se, de stener hinanden for ingenting og finder bemyndigelse i deres blodskrift.

Se, de fejrer en 2000 år gammel henrettelse som de aldrig bliver trætte af at gentage.

Se dem gennemtvinge frihed og fred og demokrati, og se de millioner af døde på frihedens alter. Se dem vende blikket bort fra den enkle sandhed at frihed og fred langsomt gror frem indefra.

Se, de der flygter fra helvede flygter fra et helvede til et andet helvede.

Se, civilisationens kulmination kaste bomber over helvede, se dronerne, hør deres ildevarslende hvislen, børn der skriger, se urmennesket dukke frem når forførere kradser i overfladen.

Se den største hammers civilisation, og se dem der kan volde mest ondt have magten. Se dem gribe efter hammeren, det de kalder magt.

Se børn dø og deres mødre flænge deres tøj og fædre strø deres døde børns aske over hovedet.

Hvad vil vi; hævn eller tilgivelse? Hvem tilhører vi; djævelen eller Gud? Hvem er vi, hvem er du?

Se civilisationen dø, se retfærdige slagte retfærdige, se deres uforsonlighed og deres had. Hvis ikke vi tilgiver er nutidens helvede også fremtidens.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…