Gå videre til hovedindholdet

På bar

Her forleden aften eller rettere nat sad jeg på stamstedet, Det rene Vanvid, og i et anfald af selvmedlidenhed fremkaldt af 8 dobbelte Jack Daniels følte jeg et behov for at betro mig til nogen.

Og da der på dette fremskredne tidspunkt ikke var andre end Nicky, bartenderen, måtte han lægge øre til.

- Min kone forstår mig, begyndte jeg tøvende. Jeg kunne se på hans hævede øjenbryn at han ventede en fortsættelse men jeg tav.

- Hvad skal man med clairvoyance og horoskoper, når man som jeg er gift på 15. År, fortsatte jeg efter en lang pause.

- Hå, sagde Nicky, og pudsede et glas så det skinnede uden at se på mig.

- Hun siger, at jeg er en lille skid med et stort ego, og derudover som snydt ud af næsen på min far.

- Hå! Sagde Nicky igen.

- Hun siger at jeg har arvet hans stivsind og ve den der krydser min vej.

Jeg tav. Nicky tav.

- Hun siger at jeg er en falleret forfatter som forbitret ser eller rettere ikke ser den anerkendelse som jeg higer efter men ikke fortjener.

- Hå, hø, sagde Nicky og skænkede endnu en dobbelt da jeg mens jeg snakkede hævede to fingre som et V-tegn.

- Hun siger at hun ikke er min mor. Hun siger at jeg altid stikker hovedet i busken og håber at verden som ved et mirakel vil forsvinde eller blive som jeg ønsker den skal være. Hun siger at jeg er konfliktsky og hellere vil slikke idioterne i røven end at risikere en afvisning eller måske blive forladt. Hun siger at jeg bygger luftkasteller og kalder det litteratur og liv.

- Hæ Hæ,  siger Nicky og slænger viskestykket over skulderen.

- Så kan du sige mig hvad man skal med klarsyn og kloge koner, når man som jeg er gift på 15. År, slutter jeg, skyller det sidste rævepis ned og vakler efter at have betalt videre ud i natten.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Grundlæggende erkendelsesteori (epistemologi)

I erkendelsesteorien (epistemologien) har man længe søgt et sikkert udgangspunkt for menneskets erkendelse. Nødvendigheden af dette skyldes, at det ser ud til, at hvis vi ikke kan identificere et grundlag, et (mere eller mindre) sikkert udgangspunkt for erkendelsen, bliver al erkendelse umulig eller i hvert fald usikker. Vi fanges i en relativisme eller en - måske absolut - skepticisme hvor vi må erkende, at vi intet kan erkende, at vi strengt taget intet kan vide om noget som helst, hvilket jo i sig selv er et paradoks og et kors for tanken.

Men vi har et behov for erkendelse - vi har et behov for at forsøge at forstå den verden vi lever i, for at kunne leve eller overleve, og vi har et behov for at forsøge at forstå os selv som mennesker. Vi er her nede i noget af det mest grundliggende; spørgsmål som: Hvad er et menneske? Hvem er jeg? Hvad er verdens, virkelighedens natur?

Jeg vil her forsøge at opstille og begrunde et muligt udgangspunkt for menneskets erkendelse ud fra denne for…

Humes og Kants erkendelsesteorier

Det er næppe forkert at sige, at blandt filosoffer med den største virkningshistorie hører David Hume (1711-1776) og Immanuel Kant (1724-1804) primært i kraft af deres hovedværker, A Treatise of human nature, (1739; Hume), og Kritik der reinen Vernunft (1781 (A-udgaven) og 1787 (B-udgaven; Kant)).
Ifølge Hume består al menneskelig opfattelse (perception) af indtryk  (impressions) og ideer. Indtryk definerer Hume som sansning (sensation), lidenskaber (passions) og følelser. Ideer er for Hume svage (efter-)billeder af indtryk (faint images) i relation til tænkningen.
Dette er hovedtanken i Humes erkendelsesteori, en tanke som han dog så vidt jeg kan se ikke begrunder noget sted, men som han drager en række radikale konsekvenser af; da vi fx ikke har noget indtryk (i Humes definition af ordet) af loven om årsag og virkning, bliver denne lov illusorisk eller erkendelsesteoretisk ugyldig; vi har intet indtryk af en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning; vi har intet indtryk af f…

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…