Gå videre til hovedindholdet

Vesten og islam

I den igangværende konflikt mellem Vesten og islam er der et forhold som sjældent eller aldrig omtales. Jeg tænker på lighederne i den retorik og handlinger der præger konflikten fra begge sider.

I islam skelner man mellem den store og den lille jihad. Den store jihad opfatter jeg som en primært indre kamp i den enkelte muslim som omhandler islams 5 søjler, bla trosbekendelsen og bøn.

Den lille jihad derimod påstås at give muslimer ret til militært selvforsvar hvis man bliver angrebet. I vores tid påstår rabiate muslimer så, at islam og muslimer er under globalt angreb og man derfor har ret til global modstand (terror).

Det samme synspunkt hævdes af rabiate vestlige politikere men med modsat fortegn; Vesten er under globalt angreb fra islam og muslimer (gennem migration og terror) og svaret er derfor en global lad os bare kalde det krig eller forfølgelse eller eksklusion af muslimer fra de vestlige samfund.

Der er altså disse to parallelle synspunkter: Vi er under globalt angreb og svaret er derfor global krig. Dette hævdes af yderfløjende på begge sider, og yderfløjende larmer som altid mest. Eller sagt på en anden måde: Der skal ikke ret meget snavs (vold og krig) til for at gøre en suppe uspiselig.

Tilbage står dem på begge sider der ønsker fred og forsoning; vi står rådvilde og ser på at mennesker slagter hinanden i forfærdelige og gudsbespottelige krige.

Hvad kan vi gøre for at stoppe myderierne? Hvad kan vi gøre andet end at tro på, at vi er flest og lægge pres på vores politikere og kombattanter for at stoppe de afskyelige voldshandlinger som nu skaber helvede på Jorden?

Hvad kan vi gøre andet end at vende os bort fra den identiske krigsretorik som fremføres fra begge sider, krigens afskyelige hadtale og søge en fælles grund for fred?

Hvad kan vi gøre andet end at anfægte den grundlæggende præmis på begge sider ("vi er under globalt angreb og vores globale svar (krig) er derfor retfærdigt") og gøre den usand ved ikke at ty til den vold der virker som en selvopfyldende profeti om civilisationernes sammenstød (clash of civilizations).

Hvem startede konflikten eller krigen? Har det betydning? Er det ikke hævnønsket der spørger om det? Er det ikke vigtigere at spørge hvem der afslutter den? Er det ikke fredsønskets spørgsmål?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset , dels selv har erkendt og fået åbenbaret: Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske. Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed. Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte. Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden. Den primære lov vi mennesker lever under er  gengældelsesloven 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægt...

Kærligheden er verdens bærende princip

I Vandrer mod Lyset beskrives det hvordan Gud bærer verden og den samlede skabelse, Verdensaltet. Da vi samtidig ved fra dette værk, at Lyset gennemstrømmer Gud og at lysets essens er kærlighed er det rimeligt at sige, at kærligheden er verdens bærende princip og at kærligheden er al eksistens' bærende kraft. Dette er ikke indlysende når vi betragter denne verdens mange ufuldkommenheder; dens mange lidelser, sygdomme, krig, vold og grusomhed. Vi forledes let til at tro på, at den uhellige treenighed - magt, penge og sex - ligger bag alt, i hvert fald bag al menneskelig kultur og aktivitet. Men denne verden, mørkets verden - læser vi i Vandrer mod Lyset - er en anomali i forhold til det uendelige og evige Lyshav der evigt udstråles fra Herren, den Almægtige, og som bærer alt. Kosmisk set er døden, sygdom og lidelser paranteser og de er underordnede kærlighedens altbeherskende og evige Magt i Herren. Lyshavet - ikke død og lidelse - er gennem Gud verdens inderste princip,...

carstenplougolsen.com

Som man nok har bemærket, har jeg ikke bragt nye tekster en tid på denne blog. Jeg henviser interesserede i mit litterære virke til carstenplougolsen.com hvor man både vil finde en blog med kortere tekster og en side med længere. Derudover er det via denne adresse muligt at købe trykte bøger med udvalg af tekster fra forfatterskabet, som jeg har navngivet Højtryk.