Gå videre til hovedindholdet

Kampen om sandheden

Hvad er sandhed?

I både kristendommen og islam og andre trosretninger diskuteres det hvad den "rigtige" udlægning af bibelen og koranen og andre hellige tekster er.

Hvorfor er det så vigtigt at nå frem til den "rigtige" udlægning af disse tekster? Jeg kunne tænke mig i hvert fald tre forhold der spiller ind her:

1) det teologiske aspekt
2) det psykologiske aspekt
3) det politiske aspekt

Med hensyn til det teologiske aspekt er det afgørende at finde sandheden hvis denne sandhed og troen på den er afgørende for det enkelte menneskes evige skæbne sådan som det for eksempel påstås i kristendommen og islam. Hvis derimod det enkelte menneskes tro ikke er afgørende for hans eller hendes frelse eller fortabelse - sådan som Vandrer mod Lyset siger - er det ikke så afgørende at finde den "rigtige" udlægning af de hellige tekster.

Som jeg flere gange har forsøgt at argumentere for så er menneskets erkendelse principielt begrænset, og derfor kan ingen religiøs tekst påberåbe sig at indeholde al sandhed, hvorfor den "rigtige" udlægning af religiøse tekster under alle omstændigheder også må være begrænset og derfor er der principielt et råderum for personlig tolkning og tankefrihed også i religionerne.

Derfor synes det sikkert at den hidsige kamp om sandheden mere bunder i psykologiske og politiske træk ved mennesket end i specifikke krav fra Gud.

Det synes at være et grundliggende psykologisk træk ved os mennesker at vi gerne vil overbevise eller påtrykke andre vores egne tanker og værdier og billeder af sandheden og virkeligheden. Derfor er kravet om ensartede trosforestillinger og faste dogmer mere et udtryk for ringe tolerance og manglende respekt for det enkelte menneskes ret til at tænke og tro frit.

Det politiske aspekt er historisk blevet brugt eller rettere misbrugt til at tyrannisere mennesker gennem trusler om evig straf for at opretholde totalitære magtbastioner (fx den katolske kirke), og dette kan siges at være det værste misbrug af de hellige tekster og tanken om og troen på Gud, der - hvis Han er lysets og kærlighedens Almagt - sikkert kun smiler vemodigt af vores stridbarhed, påståelighed og manglende tolerance.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge og angre og bøje os - præcis hvad vi har gjort ved at udsættes for de samme lidelser vi har bragt andre.

Men straks må det siges, at Guds og menneskers kærlighed og barmhjertighed står over gengældelsesloven; af samme pædagogiske grunde: Hvis vi har gjort andre ondt og erkender det og sørger o…

Muhammeds åbenbaringer og koranen

I det følgende tager jeg udgangspunkt i at Vandrer mod Lyset er sandhed og at Gud derfor er den Lysets og Livets og Kærlighedens altbeherskende Magt som vi alle kan være helt trygge ved og som stråler så klart frem i dette værk.

Derudover antager jeg at Muhammed havde åbenbaringer som han søgte at bringe videre i koranen.

Hvis vi gør disse to antagelser er der en klar parallel til Paulus' skabelse af kristendommen som Vandrer mod Lyset beskriver det:

At mangt og meget indgaves Paulus af den Ældste, Satan (Ardor) deriblandt nadverordene.

På samme måde må vi antage, ud fra koranens ord; alle de steder hvor 'Gud' næsten svælger og udpensler 'de fortabtes' lidelser, hvor 'Gud' fordømmer mennesker og fx kalder dem 'brændsel for Ilden' osv osv; at kilden til Muhammeds åbenbaringer hverken var Gabriel eller Gud men ligesom i Paulus' tilfælde den Ældste, Satan (Ardor).

Koranens overvejende mørke og fordømmende tone sandsynliggør dette. Og selve åbenbari…

Rationalet bag en eventuel Verdensregering (8)

En Verdensstat med en fælles Verdensregering kan synes som et tågebillede uden hold i virkeligheden.

Hvad med de mange forskellige folkeslag med vidt forskellige kulturer, sprog, tro, karakter, egenart osv? Ville vi ikke gøre vold mod det?

Men hvis vi ser på historien; på hvordan de nuværende nationalstater er blevet til, er udviklingen parallel:

Fx Frankrig blev født som nationalstat ved forening af en mængde forskellige provinser med forskellige folkeslag eller folk med forskellige sprog og kultur; Normandiet, Bretagne, Provence og germaner, keltere, normanner osv.

Disse folk blev forenet ud fra tidens behov og dannede til sidst det vi i dag kender som Frankrig. Lignende kan iagttages overalt i historien og for alle nationalstater. Måske forekom ideen om en fælles nation (fx Frankrig) middelaldermennesket lige så fremmed og utopisk som en Verdensstat gør det for os i dag.

Nye statsdannelser og statsformer fødes ud fra et aktuelt behov, men det kan - som i tilfældet med nationalstate…