Gå videre til hovedindholdet

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviser og Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:

Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 

Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:

Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.

Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.

Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.

En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.

Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, idet enhver personligt kan søge i sit hjerte efter Gud - og finde Ham - i en inderlig hengivelse til kærligheden og dens udspring, Gud.

Der er altså tale om to beviser, to veje, hjernens og hjertets vej og vished. De to veje er ikke komplementære, men kan supplere hinanden i menneskers søgen efter vished og viden om de største og første spørgsmål, spørgsmål om den Almægtige og altings inderste mening.

De to veje supplerer blandt andet hinanden derved, at vi med det logiske bevis - så vidt argumentet holder - kan afgøre Guds ontologiske status - at Han findes - og med hjertets subjektive bevis kan vi afgøre noget om Hans Væsen:

At Han er et personligt Væsen, at Han er alkærlig, kærlighedens udspring og kilde, og helt tryg og nær til enhver, som mange troende sikkert vil være enig i, om man så er kristen, muslim eller tilhører andre trosretninger. 

Note tilføjet 13.5.2020:

Ved nærmere eftertanke tænker jeg, at det logiske, objektive bevis måske ikke holder. Det relative i argumentet andrager erkendelsen, mens det absolutte hævdes ontologisk. Det eneste vi med denne tankerække kan sige er måske, at en absolut erkendelse må findes, da det relative, erkendelsesmæssige, som konsekvent position ophæver sig selv. Men derfra går måske ingen vej til at hævde den absolutte eksistens eller et absolut Væsens eksistens. Det ene andrager et epistemologisk forhold, det andet et ontologisk.

Men det subjektive bevis, hjertets bevis, mener jeg holder, hvilket enhver kan erfare personligt.

Gud er ikke død, som Nietzsche kom for skade at sige, og hjertet er det sted vi kan finde Ham.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Gud og mennesker

Jeg vil her give en kort sammenfattet lære om Gud og Hans forhold til os mennesker som jeg dels udleder af Vandrer mod Lyset, dels selv har erkendt og fået åbenbaret:

Gud er en uendeligt ophøjet personlighed, højt hævet over alt jordisk, og alligevel helt nær ethvert menneske.

Gud er Lysets og kærlighedens Almagt, kærlighedens og Livets Herre. Han opdrager os mennesker med kærlighed men også med myndighed.
Gud er kærlighedens kilde og Udspring. Det er sikkert ikke muligt logisk og videnskabeligt at bevise Hans eksistens. Og dog er det så enkelt: Enhver kan finde Ham i sit eget hjerte.
Gud omgiver os med skytsengle for at styrke vores sans for godt og ondt; vi hører deres stemme som samvittigheden.

Den primære lov vi mennesker lever under er gengældelsesloven, 'som du sår skal du høste'; denne guddommelige lov og retfærdighed har Gud ikke givet for at straffe os, men for at vi - smerteligt - kan forstå - i de tilfælde hvor vi nægter at erkende det onde vi har gjort, nægter at sørge…

Gudsbeviser

Mange har i historiens løb forsøgt ved forstanden eller fornuften at bevise Guds eksistens.

For eksempel har Thomas Aquinas forsøgt hele fem sådanne, eller måske rettere fem indicier, der tilsammen skulle levere et til sikkerhed grænsende bevis.

Det samme har Anselm af Canterbury ved sit såkaldte ontologiske bevis for Guds eksistens.

Efter hvad jeg ved har man dog siden Kants Kritik der reinen Vernunft opgivet gudsbeviserne, idet han tilsyneladende logisk gør rede for, hvorfor et bevis er umuligt ad forstandens eller fornuftens vej ved de fire antinomier (modsigelser), som fornuften geråder i, hvis den søger udover sin grænse (enhver mulig erfaring, som han skriver).

Alligevel har nogle senere forsøgt at levere et videnskabeligt bevis ved tanken om intelligent design.

Dog - et bevis kan findes langt enklere og tilgængeligt for enhver, ikke via forstanden eller fornuften, ikke ved hjernen, men ved hjertet.

At Gud findes bliver umiddelbart klart for enhver, der søger ærligt og oprigtigt…