Teologiens Novum Organum

Ligesom Francis Bacon i 15-1600-tallet formulerede det naturvidenskabelige projekt, har teologien - i 1920 - fået sit Novum Organum gennem Vandrer mod Lyset, et værk hvis potentiale er at erstatte det naturvidenskabelige verdensbillede, som foreløbig tegner et billede af et centerløst menneske i en centerløs verden, og mennesket som et rent biologisk væsen, et dyr blandt dyr i en dybest set meningsløs verden.

Med dette nybrud kan vi erstatte dette billede med det teocentriske verdensbillede, eller vi skulle måske sige Genvejen, en verden hvor Gud er centrum både hvad angår erkendelse og natur:

Gud som erkendelsens fundament og Gud som verdensaltets centrum. Mennesket med et centrum, den guddommeligt givne kerne, ånden eller hjertet, i en dybt meningsfuld verden, og bestemt til den evige salighed i GUDS Rige, Paradis, når vi gennem inkarnationerne her på Jorden har overvundet det onde og har lært det at kende.

Vandrer mod Lyset er ikke et facit eller et slutpunkt, men en ny begyndelse. Meget kan gives med dette sikre fundament, og meget bliver givet. Både indenfor videnskab og teologi kan vi med det givne som udgangspunkt nå til afgørende nybrud, for eksempel inden for astronomi og biologi, og vi kan nå til en ny og mere sand og tryg opfattelse af vores guddommelige Ophav:

Man vil indenfor astronomien kunne nå til erkendelse af universets virkelige opbygning og oprindelse, og indenfor biologien vil man kunne nå til erkendelse af cellens oprindelse og det biologiske livs grundlag og udvikling. Indenfor teologien vil man kunne nå til erkendelse af Gud som en fuldstændig tryg Gud og Far, som vi roligt kan hvile i, en alle elskende Guddom, hvis - åndelige - børn vi alle er.

Teologiens Novum Organum er først og fremmest et hjertets paradigme, hvor det første skridt er en tilgivelse af den dybest faldne. Giver man denne tilgivelse, betræder man genvejen, genvejen til lyset, Paradis og Gud. Genvejen er ikke den eneste vej til Gud, men det er den korteste og mindst lidelsesfulde.

Nøgleordet er kærlighed. Gennem kærligheden kan vi betræde genvejen, og gennem kærligheden kan vi erkende noget om Guds natur og Væsen og finde vished for at Han virkelig findes, og at vi altså ikke er alene i et uendeligt og koldt og udeltagende univers og verden, og at der ved døden er kærlige hænder, der griber os på den anden side.

Teologiens Novum Organum er et kærlighedens billede af verden; et billede som bliver klart for enhver, som betræder genvejen. Det er ikke et elitært billede, Guds frelse for nogle og ikke for andre, men Guds ubetingede frelse og kærlighed og fred for alle, uanset tro, nationalitet, køn osv.

Med Vandrer mod Lyset kan mennesket komme hjem til Gud i en sand og sikker erkendelse, dels af Guds Væsen og dels vores egen guddommelige oprindelse. Med dette udgangspunkt kan vi skabe fred mellem mennesker og i verden.

Det er ikke den eneste vej, og Gud kræver ikke at vi går den. Men for vores egen skyld - da det er den korteste vej - genvejen - til opfyldelse af menneskets ældgamle og dybeste længsel - burde vi gøre det.