Gå videre til hovedindholdet

Teologiens Novum Organum

Ligesom Francis Bacon i 15-1600-tallet formulerede det naturvidenskabelige projekt, har teologien - i 1920 - fået sit Novum Organum gennem Vandrer mod Lyset, et værk hvis potentiale er at erstatte det naturvidenskabelige verdensbillede, som foreløbig tegner et billede af et centerløst menneske i en centerløs verden, og mennesket som et rent biologisk væsen, et dyr blandt dyr i en dybest set meningsløs verden.

Med dette nybrud kan vi erstatte dette billede med det teocentriske verdensbillede, eller vi skulle måske sige Genvejen, en verden hvor Gud er centrum både hvad angår erkendelse og natur:

Gud som erkendelsens fundament og Gud som verdensaltets centrum. Mennesket med et centrum eller kerne, ånden eller hjertet, i en dybt meningsfuld verden, mennesket skabt - åndeligt - af en Lysets og kærlighedens Almagt, og bestemt til den evige salighed i GUDS Rige, Paradis, når vi gennem inkarnationerne her på Jorden har overvundet det onde og har lært det at kende.

Vandrer mod Lyset er ikke et facit eller et slutpunkt, men en ny begyndelse. Meget kan gives med dette sikre fundament, og meget bliver givet. Både indenfor videnskab og teologi kan vi med det givne som udgangspunkt nå til afgørende nybrud, for eksempel inden for astronomi og biologi, og vi kan nå til en ny og mere sand og tryg opfattelse af vores guddommelige Ophav:

Man vil indenfor astronomien kunne nå til erkendelse af universets virkelige opbygning og oprindelse, og indenfor biologien vil man kunne nå til erkendelse af cellens oprindelse og det biologiske livs grundlag og udvikling. Indenfor teologien vil man kunne nå til erkendelse af Gud som en fuldstændig tryg Gud og Far, som vi roligt kan hvile i, en alle elskende Guddom, hvis - åndelige - børn vi alle er.

Teologiens Novum Organum er først og fremmest et hjertets paradigme, hvor det første skridt er en tilgivelse af den dybest faldne. Giver man denne tilgivelse, betræder man genvejen, genvejen til lyset, Paradis og Gud. Genvejen er ikke den eneste vej til Gud, men det er den korteste og mindst lidelsesfulde.

Nøgleordet er kærlighed. Gennem kærligheden kan vi betræde genvejen, og gennem kærligheden kan vi erkende noget om Guds natur og Væsen og finde vished for at Han virkelig findes, og at vi altså ikke er alene i et uendeligt og koldt og udeltagende univers og verden, og at der ved døden er kærlige hænder, der griber os på den anden side.

Teologiens Novum Organum er et kærlighedens billede af verden; et billede som bliver klart for enhver, som betræder genvejen. Det er ikke et elitært billede, Guds frelse for nogle og ikke for andre, men Guds ubetingede frelse og kærlighed og fred for alle, uanset tro, nationalitet, køn osv.

Med Vandrer mod Lyset kan mennesket komme hjem til Gud i en sand og sikker erkendelse, dels af Guds Væsen og dels vores egen guddommelige oprindelse. Med dette udgangspunkt kan vi skabe fred mellem mennesker og i verden.

Det er ikke den eneste vej, og Gud kræver ikke at vi går den. Men for vores egen skyld - da det er den korteste vej - genvejen - til opfyldelse af menneskets ældgamle og dybeste længsel - burde vi gøre det.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Cirkulær, lineær og punktuel tid

I forskellige religiøse og filosofiske traditioner har man haft forskellige opfattelser af tiden. I indoeuropæisk (græsk, romersk og nordisk) mytologi har man haft en cirkulær opfattelse af tiden; årstiderne skifter og vender tilbage, solen står op og går ned og vender tilbage, og måske livet svinder og kommer igen. I semitisk tradition (jødisk, kristen og islamisk) har man en lineær tidsopfattelse; en skabelse, et liv, en verden og en afslutning (dommedag).Overfor disse to opfattelser kunne man hævde den punktuelle tid forstået som nuet; det eneste, der med sikkerhed eksisterer; en opfattelse af livet som eksisterende i hvert nu og hvor fremtiden og måske evigheden altid ligger foran os; en tid, et nu, en evig skabelse uden ende.I en sådan tidsopfattelse er hvert nu, og altså livet i ethvert nu, det vigtigste og det eneste vi med sikkerhed har. Det mulige hinsides liv nedtones uden at miste betydning, og det samme gør fortiden; det vigtigste er det liv vi har lige nu og hvad vi gør m…

Teorien om the Big Bang

Teorien om the Big Bang skyldes i sin første begyndelse Edwin Hubbles observationer af rødforskydning af det lys vi modtager fra andre galakser eller galaksegrupper.
At lyset er forskudt mod det røde spektrum mente han måtte skyldes, at de fjerne himmellegemer bevægede sig væk fra os med en fart proportional med afstanden, og at man følgelig ved at regne baglæns kunne konkludere, at alt engang var samlet i et meget lille punkt (eller en singularitet), som derefter havde udvidet sig, måske - ifølge nyere teori - i kraft af en slags negativ eller omvendt, frastødende, tyngdekraft, inflatonen.
Men - hvis vi tager udgangspunkt i Vandrer mod Lyset, så skyldes denne rødforskydning ikke at himmellegemerne, 'galaksehobene', bevæger sig væk fra hinanden, men derimod at lyset fra himmellegemerne passerer gennem mørkehobe på dets vej gennem rummet, hvorved lysets svingningshastighed, frekvens, nedsættes og altså forskydes mod det røde lysspektrum, der har en lavere frekvens (og længere bøl…

To Gudsbeviser

Idet jeg opsummerer de to seneste indlæg, Gudsbeviserog Nietzsches perspektivisme og relativitetsteori, vil jeg sige, at jeg nu mener at være nået frem til to nye beviser for Guds eksistens:
Vi kan kalde det ene for et objektivt, logisk bevis, principielt tilgængeligt for enhver mennesketanke, og det andet et subjektivt bevis, tilgængeligt for ethvert menneskehjerte. 
Det objektive bevis består i at undersøge alternativet, at det absolutte, Gud, ikke eksisterer:
Hvis det absolutte ikke eksisterer, så findes kun det relative, alt er da perspektiv, position og forskydning.
Men hvis vi prøver denne tanke på sig selv, så er også denne tanke kun perspektiv, position og kan forskydes.
Det vil sige at det relative er relativt og derfor som mulighed absolut, hvilket er en selvmodsigelse og en selvophævende tanke.
En undersøgelse af det relative leder derfor nødvendigt til tanken om det absolutte, Gud, og Hans eksistens.
Det subjektive bevis, hjertets vished, er ligeledes tilgængeligt for enhver, ide…